Tilmelding til nyhedsbrev



Tak for din tilmelding.

ADVARSEL

Pas på, hvis du ved en fejltagelse kommer ind på sundhedsnyheder.com. Vi har INTET med den side at gøre og kan på ingen måde stå inde for dens indhold.

Redaktionen

Hvorfor går vi i søvne?

Hvad er det, der får os til at gå i søvne, og hvorfor er nogle af os mere disponerede for søvnvandring? Dagens Puls kontaktede Dansk Center For Søvnmedicin på Glostrup Hospital, hvor der i øjeblikket forskes i forskellige søvnlidelser.

Foto: Spauln | Dreamstime.com

Søvntyper

  • Vi har to typer søvn, der optræder hver nat:
    REM-søvnen er den lette søvn, hvor du drømmer og får bearbejdet følelsesmæssige oplevelser. Under den dybe non-REM-søvn, der optræder periodevis efter den lette søvn, genopbygges kroppen. Her kan en forskydning i hjernestammen fremkalde vækkeforstyrrelser, ’arousal disorder’, hos børn og voksne og forårsage søvnvandring. Det kan også skyldes epilepsi. De fleste børn vokser fra det.
  • Der er ikke tal på søvnvandrere i Danmark. Ca. hver 10 oplever at gå i søvne eller foretage sig handlinger, som de ikke husker næste dag, oftest i barndommen. Blandt voksne er det en ud af flere hundrede, der går i søvne.

Af Nina Vedel-Petersen,
Dagens Puls, nr. 3, 2008

Overlæge og forskningslektor Poul Jennum understreger, at der er mange former for søvnvandring:

”Jeg betragter ikke søvnvandring, som når man ser Anders And gå med hænderne foran sig i tranceagtig tilstand. Søvnvandrere bliver inden for en meget begrænset lokalitet i samme værelse. I sjældne tilfælde kan de gå ind i andre rum og være lidt konfuse, men i forhold til antallet af søvnvandrere, der findes, er det en meget lille andel, der gør det. De, der vandrer rundt på hotellerne, kan også være andre typer mennesker. For det første kan hoteller være svære at finde rundt i, og for det andet har nogle typer mennesker lette hukommelsesforstyrrelser. Og derfor har de også svært ved at orientere sig, hvis de kommer ud på gangen midt om natten,”siger Poul Jennum.

Forstyrrelse i vækkesystemet

Søvnvandring hos voksne skyldes enten ’arousal disorder’, epilepsi eller REM-søvn-sygdomme, som er relaterede til hjernesygdomme som Parkinsons sygdom eller demens. Arousal disorder er en særlig kompliceret mekanisme, som er forårsaget af vores vækkesystem i hjernestammen. Normalt aktiveres hele vækkesystemet i hjernen på én gang. Men nogle gange går det galt i den lyskæde, hvor hjernen skal tænde både det ene og andet sted samtidig.

”Hvis for eksempel bevægelsessystemet er tændt, og bevidsthedssystemet stadig er slukket, farer personen rundt og laver en række begivenheder, uden han er klar over, hvad han foretager sig,” forklarer Poul Jennum.

Der er meget fokus på emnet i øjeblikket i forbindelse med bevidsthedsforskning, som skaber grundlag for forståelsen af en lang række sygdomme.

”Det er et kompliceret område, men der opdages meget i øjeblikket og jeg tror, vi kommer til at forstå mekanismerne endnu bedre de kommende år, så vi kan afhjælpe nogle af de værste lidelser med lægemidler,” forudsiger Poul Jennum.

Bizarre

Søvnvandring findes i alle mulige grader. Nogle har det i helt banal grad og andre i et omfang, hvor handlingerne i søvne kan virke åbenlyst bizarre for udenforstående, lige fra at sætte sig op og synge til at kæmpe imod imaginære uhyrer.

Både arousal disorder og visse epilepsisygdomme er stærkt arvelige. Poul Jennum gør opmærksom på, at søvnvandrere er meget harmløse og sjældent til fare for sig selv eller andre, og at der ikke sker noget ved at tale til dem eller vække dem.

Hvis man har tendenser til søvnvandring eller er pårørende, kan man sørge for, at de ikke kommer til skade ved for eksempel at sikre, at rummet er aflåst, især hvis der er altaner. En regelmæssig god nattesøvn er også god forebyggelse.

”Men man kan jo ikke forsvare sig imod hvad som helst. Hvis man skulle leve et liv, hvor man skulle forsvare sig imod alt, kom vi jo aldrig op på en cykel eller ud i skoven, for det kan jo også være farligt,” slutter Poul Jennum med et smil.