Stoffet capsaicin, der findes i chili og andre stærke peberfrugter, har tilsyneladende en bedøvende effekt, som forskere nu har opdaget også kan bruges mod kroniske smerter.Chili har i flere år haft ry for at kunne dæmpe smerter. Stoffet capsaicin, der findes i chili og andre stærke peberfrugter, har tilsyneladende en bedøvende effekt, som forskere nu har opdaget også kan bruges mod kroniske smerter.
I 2007 opdagede forskere at proteinet PKMzeta styrer vores hukommelse. I forsøg med rotter kunne forskere fuldstændig slette hukommelsen om indlærte færdigheder. Rotterne var blevet trænet til at afsky et sødemiddel gennem flere måneder - svarende til flere menneskeår. Efter at have fået et kemikalie, der neutraliserede PKMzeta-proteinet, indsprøjtet i smagsområdet af hjernen, mistede rotterne totalt deres erindring om og afsky overfor sødemidlet.
Sidenhen er det lykkedes forskere at blokere alle mulige former for erindringer - som for eksempel angst, viden om motorer og evnen til at lokalisere bestemte objekter.
PKMzeta er simpelthen hukommelsens maskine, der konstant arbejder på at holde vores hukommelse intakt. Sluk for maskinen og alle vore erindringer vil forsvinde. Til gengæld har forsøg også vist at man kan styrke rotters hukommelse med et skud ekstra PKMzeta-protein.
Nu har forskere udnyttet denne viden til at afprøve effekten af capsaicin på kroniske smerter, som gigt, nerveskader eller fibromyalgi.
Et hold af forskere ledet af McGill neurolog Terence Coderre, der også er tilknyttet Research Institute af McGill University Health Centre, har fundet nøglen til at forstå, hvordan erindringer om smerte er lagret i hjernen. Mere vigtigt er det, at forskerne også er i stand til at foreslå, hvordan disse erindringer kan slettes, hvilket gør det muligt at mindske kroniske smerter.
Fantomsmerter i hele kroppen
Det har længe været kendt, at det centrale nervesystem "husker" dårlige erfaringer, at de efterlader et hukommelsespor af smerte. Og når der er nye sanseindtryk, forstørrer hjernens smerte-hukommelse følelsen af, at selv en blid berøring kan være ulidelig.
"Måske er det bedste eksempel på en smerte-hukommelse, det der kaldes fantomsmerter," siger Coderre.
"Patienter kan have fået et ben amputeret på grund af koldbrand, og fordi benet var smertefuldt, før det blev amputeret, vil patienterne fortsat føle, at de lider af smerter i det amputerede ben. Det er fordi hjernen husker smerte. Faktisk er der beviser for, at smerte, der varer mere end et par minutter, vil efterlade et spor i nervesystemet."
Det er denne erindring om smerte, der er afgørende for udviklingen af kroniske smerter. Men indtil nu, har det ikke været kendt, hvordan disse smerte-erindringer blev bevaret på neuron-niveau.
Overfølsomhed forsvandt
Nu har Coderre og hans kolleger opdaget, at PKMzeta også er nøglen til at forstå, hvordan mindet om smerten er gemt i neuroner. De var i stand til at vise, at PKMzeta-niveauet efter en smertefuld stimulering øges ii centralnervesystemet.
Endnu vigtigere, fandt forskerne, at ved at blokere aktiviteten af PKMzeta på neuro-niveau, kunne de vende overfølsomheden over for smerte, som neuroner havde udviklet til en hudirritation, ved at tilføre capsaicin - det aktive stof i chilipebre. Desuden forsvandt både de langvarige smerteerindringer og den øgede følsomhed over for berøring.
Coderre og hans kolleger mener, at det er vigtigt at bygge videre på denne undersøgelse for at udvikle måder som kan målrettes til at påvirke PKMzeta.
"Mange smertestillende midler er målrettet smerter i det perifere niveau, ved at reducere betændelse, eller ved at aktivere analgesi systemer i hjernen til at mindske følelsen af smerte," siger Coderre.
"Det er første gang, at vi kan håbe på medicin, der kan slette smerteerindringer og reducere overfølsomhed over for smerter. Vi mener, det er en vej, der kan tilbyde nyt håb til dem, der lider af kroniske smerter."
|