Unge mennesker på antidepressiv og antipsykotisk medicin kan opleve så alvorlige bivirkninger, at det kan påvirke deres sexliv på længere sigt. Sexolog Ellids Kristensen opfordrer de praktiserende læger til langt større opmærksomhed over for de unge patienters sexliv.

Bivirkninger på antidepressiv medicin

Ved brug af antidepressiv medicin forekommer:
• Nedsat seksuel lyst.
• Orgasmen hæmmes eller kommer slet ikke.
• Forsinket sædafgang.
• Rejsningsproblemer.
• Tørhed i skeden.

Ved antipsykotisk medicin forekommer det, at:
• Niveauet af prolaktin-hormon i blodet stiger (prolaktin hæmmer udviklingen og virkningen af kønshormon hos både kvinder og mænd).
• Niveauet af kønshormoner falder.
• Nogle piger og kvinder får mælk i brysterne.
• Menstruationen udebliver, og pigerne oplever manglende cyklus.
• Nedsat seksuel lyst.
• Rejsningsproblemer.
• Tørhed i skeden

Af Nina Vedel-Petersen,
Fokusmagasinet, nr. 1, 2009

Mange unge med psykiske sygdomme lever med alvorlige bivirkninger ved den medicin, de tager for deres sygdom. Antipsykotisk og antidepressiv medicin kan have stor påvirkning på sexlivet, og mange unge patienter har store problemer med deres sexliv og er påvirket af medicinens bivirkninger på længere sigt.

Bivirkningerne, der bl.a. omfatter manglende sexlyst og problemer med rejsning, opleves særligt stærkt for unge, fordi de endnu ikke har en færdig seksuel identitet. Nogle psykiske sygdomme har i forvejen indflydelse på kønsdriften, men mange førstevalgs-psykofarmaka gør kun ondt værre.

”Det er et problem, når man endnu ikke har oplevet, hvad lyst er, og hvordan man fungerer seksuelt, at man tager medicin, som måske helt tager lysten,” siger sexolog, overlæge, Ellids Kristensen, Rigshospitalets Sexologiske Klinik.

Hun mener, der bør sættes større fokus på de bivirkninger, som de unge psykisk syge lever med. Sexlivet er påvirket for 50 procent af de patienter, der er i behandling med de mest brugte psykofarmaka, men problemerne overses, hvilket, ifølge Ellids Kristensen, er ekstra beklageligt, da der både kan gøres noget ved at skifte medicin og evt. ændre på doseringen.

”Det er vigtigt, at man får deres medicinering til at fungere så godt som muligt, så de både får et godt socialt liv, et sexliv og ikke forspilder deres ungdom. Har du ikke sexlyst, bliver du let hægtet af socialt. Du er ikke som de andre,” siger hun.

En af de bivirkninger, der ofte følger med et af de mest brugte medikamenter, er, at berøring føles anderledes. De unge kan ikke mærke deres hud og krop som før, de blev medicineret. Og også det har indflydelse på sexlivet.

Patienterne lider

Mange lider af, at mange af de mest benyttede psykofarmika giver vægtstigning. Det fremmer ikke ligefrem selvværdet eller skaber lyst til at overkomme eventuelle seksuelle vanskeligheder. ”Der er derfor mange gode grunde til, at man bør tale mere med patienterne om deres sexliv,” siger Ellids Kristensen.

”Bare det at have lysten, at lære ens egen lyst at kende, er en vigtig forberedelse til det voksne liv, som man ikke bør fratages. I forvejen kan disse unge have svært ved kontakten med andre mennesker, og det understreges, hvis man ikke føler sexlyst som så mange af ens jævnaldrende,” mener Ellids Kristensen.

På klinikken møder hun unge med mange forskellige typer seksuelle vanskeligheder, nogle af dem altså på grund af behandling med psykofarmaka.

”Det er min opfattelse, at behandlerne ofte ikke taler om sexlivet med patienten. Resultatet er dels, at patienterne har det dårligere, end de behøvede have, dels, at risikoen for, at de stopper med behandlingen, øges,” siger Ellids Kristensen.

Sex kan være et frirum

For nogle unge med psykiske vanskeligheder kan sexlysten i forvejen være begrænset. Men for andre kan den menneskelige kontakt i form af sex netop være et ’helle’, hvor de oplever sig i kontakt med et andet menneske og med egne følelser.

”Nogle oplever sex som et frirum fra deres sygdom, og det tager man fra dem ved at hæmme lysten og evnen. Seksualiteten er også særlig vigtig for de unge, fordi det er her, grunden lægges til, hvordan ens sexliv udfolder sig resten af livet. Har man haft dårlige oplevelser med sex som ung, kan det påvirke ens lyst på længere sigt. For nogle unge piger er det også en bivirkning, at de er tørre i skeden, og så gør det jo ondt at have samleje. Hvis deres erfaring med sex er, at det gør ondt, fremmer det jo heller ikke lysten,” siger hun og tilføjer, at manglende lyst også påvirker på den måde, at det er sværere at finde ud af, hvad man netop ikke har lyst til.

”De unge piger lader sig måske overtale til sex, fordi de ved, at det hører sig til, men de har ikke selv lyst. Og derved kan deres seksuelle erfaringer have karakter af overgreb. Der er desuden forholdsmæssigt flere unge med psykiske problemer, som udsættes for regulære seksuelle overgreb,” siger Ellids Kristensen.

Misforståede hensyn

Hun nævner også, at et stort antal voksne, der har problemer med manglende lyst, har haft depressioner tidligere i livet.

”Vi ved ikke, om behandling med antidepressiv medicin, der hæmmer lysten, har langtidsvirkninger på seksuallivet, men nogle patienter mener det,” siger hun.

”Der gøres desværre alt for lidt for at afdække, om de unge patienter får den rigtige medicin. Jeg tror, at behandlere og patienter ofte venter på hinanden. Behandleren tager ikke fat på at tale om de seksuelle ting, så længe patienten ikke selv siger noget.

Og omvendt tror patienten, at det nok bare skal være sådan, når behandleren ikke nævner de mulige bivirkninger. Mange har den opfattelse, at man ikke skal nævne bivirkningerne, for så oplever patienten nok bare, at han eller hun har dem. Men det er ikke sandt, tværtimod så føler patienterne sig taget alvorligt. Og man får meget mere kontrol over problemerne ved at spørge ind til dem og finde ud af, om der kan gøres noget,” siger Ellids Kristensen.