Tilmelding til nyhedsbrev



Tak for din tilmelding.

ADVARSEL

Pas på, hvis du ved en fejltagelse kommer ind på sundhedsnyheder.com. Vi har INTET med den side at gøre og kan på ingen måde stå inde for dens indhold.

Redaktionen

Ondt i ryggen – en folkesygdom

Næsten hver anden dansker går rundt og døjer med rygsmerter og rygproblemer. Men det kunne undgås, hvis bare et specialiseret team hurtig kunne få lov at arbejde med problemerne.

Bonus-info om rygproblemer...

  • Fire ud af 10 danskere har indenfor det seneste år lidt af rygsmerter. Rygsygdomme er den næstdyreste sygdom i Danmark, hvis man ser på udgifter til behandling og pensioner – ja, ryglidelserne er kun overgået af udgifter til psykiske sygdomme.

Af Nina Vedel-Petersen,
Dagens Puls, nr. 4, 2009

Langt de fleste tilfælde af ondt i ryggen kan klares ved hjælp hos egen læge, en kiropraktor eller fysioterapeut. Men for dem, der er så hårdt ramt, at problemet ikke umiddelbart kan ordnes, er det vigtigt, at patienten bliver behandlet af specialister indenfor seks uger til seks måneder.

Har en patient haft rygsmerter over seks måneder, er der dårlige udsigter til helbredelse, og patienten ender for ofte hos de sociale myndigheder på grund af uarbejdsdygtighed.

Fire ud af 10 danskere har indenfor det seneste år lidt af rygsmerter. Rygsygdomme er den næstdyreste sygdom i Danmark, hvis man ser på udgifter til behandling og pensioner – ja, ryglidelserne er kun overgået af udgifter til psykiske sygdomme.

Flere videnskabelige undersøgelser viser, at tværfaglig behandling af rygsygdomme er den mest effektive behandling med hensyn til tilbagevenden til arbejde, nedsat behov for operation og til dæmpning af symptomer.

Økonomiske beregninger viser desuden, at der kan spares mellem 75.000 og 200.000 kr. pr. behandlingsforløb, hvis lidelserne behandles hurtigst muligt og i et effektivt arbejdende hold af eksperter.

Et tværfagligt team kan bestå af en reumatolog, evt. en rygkirurg og en bred vifte af sundhedsfagligt personale som sygeplejerske, kiropraktor, fysioterapeut og evt. psykolog og socialrådgiver. Et sådan team skal diagnosticere, forestå den fysiske behandling, afklare sociale problemstillinger og - hvis det bliver aktuelt, - eventuelt en operation.

Tidlig MR-skanning er en nødvendig metode til rigtig diagnostik, for at sikre en optimal udredning og, at patienten selv sørger for at tage den nødvendige medicin. Op imod halvdelen af mennesker med rygproblemer kan få klar besked om årsagen, hvis de får en MR-skanning.

Det viser et ph.d.-projekt fra Rygcenter Fyn. I forbindelse med projektet viste det sig, at ca. fem procent af den danske befolkning, eller 250.000 danskere, vil have glæde af skanningerne. Lægerne vil i højere grad kunne stille diagnose og lægge strategi for behandlingen.

Et af de steder, hvor der tilbydes behandling af ryglidelser ved tværfagligt team er på Privathospitalet Valdemar. Her har man haft gode erfaringer med et samarbejde på tværs af specialer og ved at tilrettelægge et behandlingsforløb, hvor patienten møder de samme specialister fra start til slut.

”Vi har gode erfaringer med at patienten kun skal tale med de samme hver gang,” siger direktør og kiropraktor Jens Jacobsen, Privathospitalet Valdemar.