Anbefalingerne til den daglige dosis kalk er stigende, og meget tyder på, at det især er kalk fra mejeriprodukter, der har betydning - også for voksne.

Overvægt

• 1,2 millioner danskere er moderat overvægtige, og cirka 400.000 er svært overvægtige. Det svarer til mere end 10 pct. af den voksne befolkning og er en stigning på 75 pct. fra 1987 til 2000. Fortsætter udviklingen, vil mere end 30 pct. af voksne i Danmark lide af overvægt om 25 år.
• Risikoen for diabetes øges, når taljeomfanget overstiger 94 cm for mænd og 80 cm for kvinder.

Dagens Puls, nr. 7, 2008

Tidligere var det god latin at holde igen med mælken og de øvrige mejeriprodukter, når man først var blevet voksen, ligesom de store 'proteinchok' fra en veltilberedt mager bøf også blev kaldt usunde. Men nu tyder al ny forskning på, at stemningen er ved at vende. Især kalken har vist sig vigtigere for voksne end antaget igennem mange år.

”Den dagligt anbefalede dosis herhjemme er 800 mg, mens den i USA er helt oppe på 1000-1200 mg, og ud fra dette er der ganske mange, der får for lidt kalk. Vi har altid vidst, at kalken var vigtig for børn, der skulle opbygge deres knogler og krop, men nye studier viser, at voksne også har et dagligt behov for kalk,” siger Arne Astrup, professor i Human Ernæring ved Landbohøjskolen.

Der er tydeligvis en dobbelteffekt for voksne ved daglig indtagelse af den anbefalede kalkdosis. Dels hindres afkalkning af knoglerne, så man mindsker risikoen for knogleskørhed, dels har kalk evnen til at binde fedt og kan på den baggrund blive vægtregulerende.

”Man kan måske nok sige, at hvis man spise kalk på grund af knogleskørhed, så får det den sidegevinst, at man også slanker sig, men samtidig viser det sig, at der er forskel på effekten af den kalk, man tilføres via tabletter og den, man får via mad. Og selv om vi ikke aner hvorfor endnu, så tyder alt på, at vi får den mest effektfulde kalk gennem mejeriprodukter,” tilføjer Arne Astrup.

Det er dog ikke ligegyldigt, hvilke mejeriprodukter, vi spiser, understreger professoren.

”Man må huske, at det skal være de fedtfattige produkter,” tilføjer han.

Så glem sødmælken og letmælken og gå over til skummetmælk, minimælk og kærnemælk. Eller vælg den fedtfattige youghurt og den magre ost. Det, der sker, når kalken fra de fedtfattige mejeriprodukter kommer ned i tarmen, er, at kalken (kalcium) binder noget af fedtet fra maden.

Kalk og fedt 'klistres' ganske enkelt sammen til en uopløselig masse, som fordøjelsesenzymerne ikke kan angribe og nedbryde. Resultatet er så, at fedtet passere ufordøjet igennem tarmkanalen og lige ud i toilettet. Det er ikke så voldsomt, at man umiddelbart lægger mærke til det, men det er nogle få gram fedt om dagen, og det summer sig op på længere sigt.

Og i den forbindelse har proteiner også stor betydning. Protein mætter. Sammenligner man fedt og kulhydrater med protein viser det sig, at man bliver meget mere mæt af at spise 100 kcal. protein end den tilsvarende mængde kulhydrater eller fedt. Spiser man 100 kcal. protein øges forbrændingen med op til 30 kcal. Det samme kvantum fedt sætter kun forbrændingen i vejret med 1-2 kcal., mens kulhydraterne forbrænder ekstra 5-10 kcal.

Gode proteinrige spiser er al slags mager kød, og det skal i den forbindelse påpeges, at også mejeriprodukterne er rige på proteiner. Kombinerer man så proteinets virkning på mæthed og forbrænding med kalkens evne til at binde fedtet i tarmen, har man effektivt sikret, at færrest mulige kalorier ender på sidebenene.