Overvægtige skal have støtte af læger |
Overvægt kan ikke behandles med gode råd om kost og motion alene – der skal i øget omfang også lægelig støtte og medicinsk behandling til, mener man i landsforeningen for overvægtige.![]() OvervægtAf Louise Reseke, Dagens Puls, nr. 7, 2008 Spis mindre fedt, og dyrk mere motion. Langt de fleste kender udmærket opskriften på et lettere liv. Det er bare ikke nok til at bekæmpe den stigende kurve af overvægtige, mener man i landsforeningen for overvægtige, Adipositasforeningen. Der skal andre tiltag til – f.eks. kirurgiske indgreb og medicinsk behandling kombineret med støtte og opfølgning fra egen læge. ”Den generelle opfattelse er, at overvægt er noget selvforskyldt, og derfor bliver medicinsk behandling f.eks. kun sjældent tilbudt af praktiserende læger. Men overvægt er en sygdom, der kræver et behandlingsforløb, der f.eks. kombinerer medicinsk behandling med kostomlægning og kontrolvejninger. Det er utrolig vigtigt, at der hele tiden følges op og er en god kommunikation og forståelse fra den praktiserende læge. Patienterne skal selvfølgelig være aktive, men støtte og opfølgning er nøglen til succes,” siger Regitze Siggaard, der er næstformand i Adipositasforeningen. Hun efterlyser især fokus på den store gruppe af overvægtige, der ikke er svært overvægtige, men er i risikozonen for at blive det. ”Har du taget 20 kilo for meget på efter tre fødsler, så risikerer du at blive større og større, hvis du ikke får hjælp. Der mangler nogle forebyggende tilbud, så overvægt ikke bliver til svær overvægt. I dag er det, som om hjælpen først kommer, når overvægten begynder at give andre gener, og der støder komplikationer som sukkersyge til. Ikke fordi sundhedsvæsenet ikke er dygtige nok, men fordi de mangler værktøjerne,” siger Regitze Siggaard, der efterlyser redskaber, som de praktiserende læger kan bruge til at nuancere og målrette behandlingen af overvægt. Læs også...”Det kunne f.eks. være et screeningsværktøj, der kan afdække, om overvægten er fysisk, psykisk eller psykosocialt betinget. Så kan behandlingen tilrettelægges herefter, f.eks. i teams, hvor der også kan indgå en diætist og en psykiater,” siger Regitze Siggaard. Hun får delvis støtte fra Anders Sjödin, der er læge, ernæringsforsker og lektor ved Institut for Human Ernæring ved Københavns Universitet. "Man skal huske, at slankepræparater kun virker, så længe man tager dem, og der findes ingen effektive præparater, der er godkendte til livsslang behandling. Det eneste, der har en vedvarende effekt, er at ændre sine kost- og motionsvaner. Det er muligt, at slankepræparater bruges for lidt i behandlingen af overvægt, men det er medicin, der kun skal bruges som tillæg til kostforandringer, for i sig selv har de godkendte slankepræparater ikke så stor effekt på lang sigt. Medicinsk behandling eller ej, så er jeg enig i, at der grundlæggende skal mere konkret støtte og opfølgning til at hjælpe patienter til vægttab. Det er ikke nok at minde dem om kostrådene," siger Anders Sjödin. |
Har du 
