Forældre tror ikke at deres børn er overvægtige |
En australsk undersøgelse viser, at 40 % af forældre fejlbedømmer deres børns vægt – både hvad angår over- og undervægt.![]() Mere om overvægtAf Maria Holkenfeldt Behrendt, Dagens Puls, nr. 9, 2008 Har du helt styr på, om dit barns vægt ligger inden for normalen? I en australsk undersøgelse med 2100 børn, bad forskere fra The University of Melbourne forældrene bedømme, om deres barn var henholdsvis overvægtigt, undervægtigt eller lå inden for normalen. 40 % af dem fejlbedømte vægten. Børnene fik målt deres BMI og talje og blev ud fra disse mål placeret i de tre kategorier. ”Det er meget velkendt fra den praktiske hverdag, at forældre ikke kan se, at deres barn er overvægtigt – selvom det kommer trillende ind i konsultationen. Nogle forældre er simpelthen funktionelt blinde, når det kommer til deres barns vægt,” siger børne- og ungelæge Vibeke Manniche. Hun har ofte mødt forældre, der til trods for vægt- og vækstkurver nægter at erkende, at deres barn har et vægtproblem, og nærmest bliver sure, når de bliver konfronteret med det. ”Det er også en svær ting at acceptere. For gør man det, erkender man jo også, at der er gået noget galt – at vi har lavet en fejl, der går ud over barnet,” pointerer Vibeke Manniche. Vanskeligere med drengeDen australske undersøgelse viste desuden, at næsten 50 % af forældre til overvægtige børn var overbeviste om, at deres kære lille pus lå inden for rammerne af normalvægt. Desuden var drengeforældrene mindre tilbøjelige til at bedømme purkens vægt rigtigt. Læs også...”Der er ingen tvivl om, at drengeforældre er bedre til at bortforklare deres børns overvægt med undskyldninger som, ’han er muskuløs ligesom sin far’. Og så sidder faderen ved siden af med en ordentlig bodegamuskel. Det siger man ret sjældent om en pige, og hvis man gør det, er det i hvert fald nedsættende ment,” siger børne- og ungelægen, der også understreger, at der altså ikke er noget, der hedder grov knoglebygning, som kan undskylde en eventuel overvægt. Undervægten ikke et problemSpurgte man børnene selv, var 6 ud af 10 undervægtige piger og halvdelen af de undervægtige drenge ikke i stand til at bedømme deres egen vægt. De var desuden også mere tilbøjelige til at se sig selv som normalvægtige i forhold til de overvægtige børn. Vibeke Manniche ser ikke mange undervægtige børn i sin konsultation, og det problem, der truer sundheden herhjemme, er helt klart også overvægten. ”Vores normalitetsbillede har rykket sig de seneste år, forstået på den måde at det efterhånden er mere normalt at være buttet, end det var tidligere. Så jo flere småtykke børn vi spejler os i, desto mere anorektiske bliver de slanke,” siger børne- og ungelægen. Der findes dog heldigvis også masser af forældre, der ikke har for meget fedt om hjernehinden, når det handler om deres børns kropsfylde. De australske forældre, der var i stand til at placere deres børn rigtigt i de tre vægtkategorier, var også mere tilbøjelige til at gøre noget ved et eventuelt problem. |
Har du 
