Ufrivillig vandladning, svigtende hørelse, dårlig hukommelse eller manglende rejsning. Det er ikke problemstillinger, vi frivilligt tager hul på. Men vi burde gøre det. En snak med den praktiserende læge giver ikke bare løsninger, der minimerer problemet. Er vi åbne om aldringens tabuer, bliver helbredet også bedre.

© Joshua Resnick | Dreamstime.com

50’erne

• Kvinden tager hul på livet i overgangsalde-ren, hvor slimhinderne kan blive tørre.

60’erne

• Mændene oplever rejsningssvigt.
• Pensionisttilværelsen begynder – Hvem er jeg nu? Hvordan kan jeg hvile i mig selv?

70’erne

• Frygt for, at man selv eller ens ægtefælle udvikler demens og man mister kontroltab.
• Kørekortet bliver for-nyet efter test hos lægen. – Hvordan bliver mit liv, hvis kørekortet ryger og mobiliteten bliver sat ned?

80’erne

• Flovhed over funktions-tab som syn, hørelse, manglende kontrol af blære som følge af en eller flere sygdomme. Det kan typisk være hjerte-kar-sygdomme, cancer, overvægt og fedme, type 2-diabetes, knogleskør-hed, slidgigt i ryg og hofter og depression.
• Ensomhed begynder at spille en større rolle.

90’erne

• Funktionstabene bliver stadig større. Det samme gør afhængig-heden af andre.

Af Pernille Marott

En dans på æggeskaller.

Sådan beskriver Margrethe Kähler, jurist og ældrepolitisk konsulent i Ældre Sagen, den udfordring, der ligger i at tale med den modne del af befolkningen om de naturlige spor, alderen sætter på kroppen.

”Samfundet har hjernevasket os alle sammen til at tro, at vi er unge og lækre hele vejen igennem livet. Det skaber mange tabuer omkring det at blive ældre og opleve kroppen fungere på en ny måde. Heldigvis fornemmer jeg, at krigsgenerationen ikke vil finde sig i at blive en del af det stereotype billede, der tegner sig af at blive ældre. De vil forsøge at slå tabuerne ihjel, men det vil tage tid,” anslår Margrethe Kähler.

Hun udråber seksualitet og demens som de to altoverskyggende tabuer for den ældre del af befolkningen.

Sex giver forholdet guldkant

”De yngre ældre kvinder oplever det første tabu, når menstruationen udebliver og overgangsalderen er en realitet. Her vil den praktiserende læge stille dem over for et valg. Enten kan de vælge at tage et østrogentilskud. Det hindrer udtørrede slimhinder i skeden og letter at fortsætte seksuallivet uden de store fysiske ændringer. Til gengæld øger hormontilskuddet risikoen for brystkræft. Den snak er det mit indtryk, at den praktiserende læge får taget med kvinderne, men det er langt værre med mændene."

"Over halvdelen af alle mænd over 60 år lider periodisk af rejsningsbesvær og er helt klart det udsatte køn i denne sammenhæng. For dem er tabet af rejsningen noget af det mest intime, man kan forestille sig, og derfor kan man kun opfordre til, at den praktiserende læge spørger ind til det. Manden vil sjældent selv bringe det på bane, men netop det aktive seksualliv sætter guldkant på forholdet, og derfor er det sindssygt vigtigt, at lægen på en saglig og værdig måde får formidlet, hvordan potenspiller og ekstra kælen for både mand og kvinde kan holde gang i seksuallivet,” forklarer Margrethe Kähler.

Hun henviser desuden til et svensk studie, der viser, hvordan et velfungerende sexliv har en afsmittende effekt på den generelle helbredstilstand. ”Ældre mennesker, der har et aktivt sexliv, fungerer bedre. Men de har det kun, hvis de forstår at have sex på nye mere tidskrævende betingelser,” siger Margrethe Kähler.

Hukommelsen går i glemmebogen

Mens det nye sexliv tager sin form i 50-60’erne, begynder spekulationer omkring demens at rumle, når vi når 70-års alderen.

”I dag findes der 25.000 danskere over 80 år med moderat til svær demens. Om ti år forventer vi, at tallet hedder 31.000. Vi bliver flere ældre, men vi vil meget nødig være dem, der rammes af demens. Det er flovt, for sygdommen fører til rum- og retningsforstyrrelser og altså tab af kontrol. Og netop den egenskab skal det moderne menneske besidde. Mange, der lider af demens, gør alt for at skjule det. Den raske ægtefælle har måske også svært ved at erkende, at ægtefællen ikke længere er sig selv. Derfor opdages det nogle gange først, når den raske ægtefælle bliver syg,” forklarer Margrethe Kähler.

Funktionsnedsættelse reducerer livsglæden

Praktiserende læge Mikkel Vass oplever ikke demens som værende det store tabu blandt sine patienter. Han oplever derimod reduktion af kroppens funktioner som et meget ømt punkt hos mange ældre patienter.

”Vi lever i en tid, hvor forestillingen er, at vi alle selv kører til kirkegården. Men sådan er det jo ikke. Gradvis mister vi synet, mobiliteten i benene, hørelsen og evnen til at kunne holde på vandet og eventuelt afføringen. Alle disse sanseforringelser har jeg oplevet som større eller mindre tabuer,” fortæller Mikkel Vass.

Han har dog ingen problemer med at tale med patienterne om sansetabene. Men forudsætningen er, at han kender til dem.

”Jeg spørger primært kun ind til det, jeg bliver præsenteret for af problemstillinger. Og her oplever jeg at have en god og fortrolig snak. Jeg har jo som de fleste andre praktiserende læger kendt mine patienter gennem et langt liv og har derfor en masse forhåndsviden,” forklarer Mikkel Vass.

Se på helheden

Der, hvor han mener, de praktiserende læger for alvor kan gøre en forskel i arbejdet med de ældre patienter, er at flytte fokusset fra kun at tage sig af medicinering til også at se på de psykosociale aspekter.

”De fleste 80+-årige lider af en farvelade af forskellige sygdomme, der alle kræver særlig medicinering. Tiden hos den praktiserende læge bliver derfor overvejende brugt på at sikre, at den ordinerede medicin kan tages samtidig. Det betyder, at tiden til at foretage helhedsbetragtninger omkring det liv, den ældre lever, er mere begrænset."

"Hvis vi som læger skal forsøge at påvirke de ældres hverdag positivt, skal vi blive bedre til at se på den psykosociale side af aldringen, og ikke bare på en enkelt sygdom. Vi skal sikre, at den ældre er ordentligt integreret i lokalsamfundet, at de bor rigtigt og har god kontakt til familien.

Har vi det på plads, når den ældre er i den tredje alder, kan vi bedre håndtere de 80+-årige og deres stigende antal sygdomme og funktionsbegrænsninger. Og jo bedre vi har fået belyst den psykosociale side af de ældres liv, jo bedre vil deres hverdag forme sig med de gode kompenserende muligheder, vi har i dagens velfærdsamfund,” forklarer Mikkel Vass.

Lav din egen ’seniorkarriereplan’

Alderens skavanker kan hurtigt gøre livskvaliteten usynlig. Men går du aktivt til værks og ser aldringen i øjnene, kan du gøre meget for at minimere de uundgåelige skavanker og sygdomme. Det handler først og fremmest om at kalde tingene det, de er, og så sætte ord på dine ønsker til anden halvdel af livet.

Ifølge Mikkel Vass kan du hjælpe dig selv på følgende måde:

1. Smid forfængeligheden og gå til din læge med småskavankerne i tide.
2. Tal med dine nærmeste om, hvad du forventer af sidste halvdel af livet.
3. Undersøg, hvordan du kan udnytte nærområdet bedst muligt.
4. Planlæg din hverdag.