Skjulte symptomer på overgangsalder |
Mange kvinder døjer længe med gener, som relaterer sig til overgangsalderen. Men ni ud af ti kan hjælpes – hvis man er opmærksom på generne og ikke blot affinder sig passivt med tingenes tilstand.![]() Mere om overgangsalder...Af Jette Lüthcke Tre ud af fire kvinder rammes af hede- og svedeture efter overgangsalderen, men mange kvinder oplever også at få lokale, men ikke mindre generende symptomer, som først viser sig et par år efter sidste menstruation. Disse lokale symptomer vil gynækolog Christine Felding gerne have mere fokus på, fordi de som regel er nemme at behandle. "Det kræver blot, at kvinderne bliver opmærksomme på, at deres symptomer kan skyldes overgangsalderen og går til lægen," siger Christine Felding. I overgangsalderen daler produktionen af østrogen drastisk. Det påvirker især skeden og de nedre urinveje, der hører til blandt de mest østrogenfølsomme områder i kvindens krop. Når østrogenniveauet falder, bliver slimhinden tyndere, mere tør og mindre elastisk, ligesom den bliver bleg at se på, og blodgennemstrømningen mindskes. Det kan give mange problemer i form af smerter, svie, kløe, blærebetændelse, inkontinens og ubehag ved samleje. "Især tørre slimhinder er et kendt fænomen, der rammer rigtig mange kvinder. Man regner med, at 25-50 pct. af alle kvinder i overgangsalderen lider af tørre slimhinder og dermed har smerter ved samleje," fortæller Christine Felding. Ingen grund til at behandle hele kvindenAndre af de ”skjulte gener”, som Christine Felding ofte møder i sin konsultation, er urinvejsinfektioner, inkontinens og svien i kønsorganerne. "De oversætter det med, at det føles som en ”sandpapirsfornemmelse”, og det, tror jeg, er et meget præcist udtryk. Det klør i de ydre kønsorganer, hvor slimhinderne er tørre og sarte," siger Felding. Men ifølge Christine Felding er kvinder med skjulte symptomer nemme at behandle – bare de går til lægen og fortæller direkte om symptomerne. "Det er en meget taknemmelig gruppe at behandle, og jeg skyder på, at vi kan hjælpe omkring 90 pct. af dem. Men det kræver altså, at de opsøger lægen og fortæller om deres symptomer," siger hun. Da generne er lokale, afhjælpes de med en lokal behandling, som er tilførsel af østrogen. Det kan være enten i form af en stikpille, en silikonering eller creme. Og der er ingen grund til at være nervøs for hormonerne. "Behandlingen genopbygger slimhinden, så den bliver ”yngre”, tykkere og mere smidig. Man behøver derfor ikke lide af hormonforskrækkelse, for der er ingen risiko, da behandlingen jo ikke kommer over ”hårgrænsen”," fastslår Christine Felding. "Men jeg møder kvinder, der kommer tilbage efter et år, fordi symptomerne er vendt tilbage. Og det nytter ikke noget, at man tror, det er en kur. Det er en livslang behandling, hvis du altså skal have glæde af den i det lange løb," fastslår hun. |
Har du 
