Yoga hjælper Solveig gennem overgangsalderen |
Det kan da ikke passe, at livet allerede slutter midt i halvtredserne. Yoga-timerne inspirerer Solveig til at lave øvelser derhjemme, og nogle ting er blevet meget bedre …![]() YogaAf Anne Absalonsen Det er onsdag eftermiddag i Yogahuset ved Rådhuset, og dagens deltagere i power-yoga er ved at indfinde sig på de grønne måtter. En af dem hedder Solveig Knudsen, hun er 54 år og overbevist om, at den ugentlige undervisning er med til at styrke hendes vej gennem overgangsalderen. Her henter hun inspiration til øvelser, hun kan lave hjemme på stuegulvet, og gennem undervisningen lærer hun også, hvad en øvelse kan gøre godt for. ”Jeg har dyrket yoga on-off, siden min søn var et år gammel – det er nu 37 år siden. Så jeg kan jo ikke sige, hvordan min overgangsalder ville have været, hvis jeg ikke dyrkede yoga, men når mine veninder sidder og vifter med hånden og har det rigtig varmt, så tager jeg det mere roligt, for jeg ved, jeg har nogle redskaber, der virker mod gener og ubehag. Det er også mig, de ringer til, hvis de skal have renset tagrender, for jeg mister ikke lige sådan modet,” fortæller Solveig, der har kendt til hedeture, uro i benene og tørre øjne de sidste 5-6 år. Gør det selv efter behovHun er oprindeligt uddannet lærer, men har også arbejdet i sundhedsvæsenet og i cafemiljøet, indtil en blodprop for 15 år siden satte en stopper for hendes arbejdsliv. Hormonbehandling kom derfor ikke på tale, da overgangsalderen satte ind. Så Solveig begyndte at anvende nogle af de øvelser, hun kendte, når symptomerne meldte sig. ”Jeg bruger det kølende åndedræt, hvor jeg ånder ind og ud af venstre næsebor, hvis jeg bliver ramt af hedeture, og mærker jeg, at mine øje tørrer ud, laver jeg en øvelse, hvor jeg kigger på et punkt i længere tid – så kommer tårerne helt af sig selv,” forklarer Solveig, der ud over onsdagsholdet ikke har et fast ritual med at lave yoga-øvelser, men tager dem efter behov. I det hele taget går hun op i at holde sig så sund og grøn som muligt, og som aktiv i en squaredancer-forening får hun brugt både kroppen og hjernen, når hun to gange om ugen danser sig svedig i de kvadriljer, hun sætter sammen af grundtrin og avancerede figurer. For Dagens Puls har yoga-instruktøren Konstantin spurgt Solveig og 19 andre kvinder i Yogahuset, der er mellem 54 og 75 år og har dyrket yoga mellem 10 og 30 år, til deres overgangsalder: ”Det er påfaldende, at alle sagde, at de enten ikke havde mærket problemer i forbindelse med klimakteriet, og eller hvis de havde, så vidste de, hvilke øvelser de skulle tage mod for eksempel uro i benene. Og hvis de var deprimerede, så accepterede de det, i stedet for at gå i panik. Dem, der dyrker yoga, tager overgangsalderen som en udfordring, ikke som en undergangsalder, fordi det giver overskud,” fortæller Konstantin. Og så er der jo busstoppestederne…Men det er ikke kun hedeturene, urolige ben eller tørre øjne, der gør livet midt i livet til en prøvelse for mange kvinder. For Solveig betød de fysiske forandringer også en følelse af identitetstab: Læs også...”Lige da overgangssymptomerne satte ind, følte jeg et tab af identitet som kvinde, men der er jo også fordele. Sexlivet er for eksempel sjovere nu, hvor man ikke skal passe på med at blive gravid mere,” smiler Solveig, der sørger for at passe sine bækkenbundsøvelser, hver gang hun venter på bussen. Konstantin hævder nemlig ofte, at man kan styrke sin bækkenbund overalt, også når man står ved et busstoppested. Mere mystisk er yoga altså heller ikke. ”Hvis man bider sig fast i generne, puha, så får man det jo rigtig varmt, og når jeg laver det kølende åndedræt, så flytter jeg jo fokus og koncentrere mig om noget helt andet, end at jeg har det varmt,” slutter Solveig. |
Har du 
