Tilmelding til nyhedsbrev



Tak for din tilmelding.

ADVARSEL

Pas på, hvis du ved en fejltagelse kommer ind på sundhedsnyheder.com. Vi har INTET med den side at gøre og kan på ingen måde stå inde for dens indhold.

Redaktionen

Neurolog-roman om Alzheimer

Lisa GenovaStadig AliceAf Bolette Marie Madsen

Stadig Alice
Af Lisa Genova
Forlag: Cicero
318 sider, Kr. 299,95

Hvad er kernen i et menneske, som har mistet sit sprog, sin erindring, og sine evner til at foretage selv de mest hverdagsagtige rutiner? Det prøver Lisa Genova, der er ph.d. i neurovidenskab fra Harvard University, at indkredse i sin debutroman ”Stadig Alice”.

Da forfatterens højtelskede bedstemor blev diagnosticeret med Alzheimer, begyndte Lisa Genova at interessere sig for sygdommen og ikke mindst for, hvordan - udover patienten også - familie, venner og omverdenen påvirkes, når et menneske rammes af Alzheimer. Romanen beskriver, hvordan den anerkendte professor i kognitiv psykologi ved Harvard University, Alice Howland, der hele sit liv har interesseret sig for og arbejdet med sprog og bevidsthed, forandres af sygdommen og mister den person hun engang var.

Det begynder med forglemmelser i hverdagen. Små ord, der smutter. Alice er 50 år og i overgangsalderen og tror først, at glemsomheden kan skyldes hormonale ændringer.

Efterhånden bliver hun dog bekymret og opsøger en neurolog og her afdækkes, hvilken frygtelig sygdom de små hændelser i virkeligheden er forvarsel om: Alzheimer. Gradvis mister Alice sin vante bevidsthed og som sygdommen skrider frem, får hun færre og færre klare øjeblikke.

En dag sidder hun med en bog i hånden og synes at kunne huske, at hun engang har læst den. John, hendes mand, fortæller hende, at det er en bog, som hun og han har skrevet sammen. Og som en svag lysstråle i mørket kommer Alices erkendelse af, hvad hun har mistet: ”Det kan jeg godt huske. Jeg kan godt huske dig. Jeg kan huske, at jeg engang var ret klog.”

Det er ikke kun omgivelserne, der savner Alice. Hun savner også sig selv. I bogens epilog sidder Alice sammen med sine børn, som hun ikke længere genkender. Bogens slutning udtrykker et smukt håb om, at kernen i et menneskeliv måske handler om kærlighed, for børnenes kærlighed kan Alice i sit bevidsthedshandicappede univers stadig fornemme.