Leonard Cohen er 'still going strong' - måske på grund af hans musik.
Ældres timing styrkes af at spille musik. Deres hjerne bliver tilsyneladende bedre til at opfatte nuancer, som giver umusikalske mennesker problemer i alderdommen.
Er din timing elendig, så skulle du måske overveje at begynde at spille et instrument, så du ikke går helt bag af dansen, når du bliver gammel. Det kan betyde at din motorik forbedres og at du holder dig friskere langt længere end mennesker, der ikke dyrker musik.
Alders-relaterede forsinkelser i neural timing kan nemlig undgås eller udlignes med musikalsk uddannelse, viser en ny undersøgelse fra Northwestern University. Undersøgelsen er den første til at fremlægge biologiske beviser for, at i hvert fald en livslang musikalsk karriere har en indvirkning på aldringsprocessen.
Måling af automatisk hjernerespons på talelyde hos yngre og ældre musikere samt ikke-musikere, viste forskerne i det auditive Neuroscience Laboratory, at ældre musikere havde en klar fordel mht. neural timing.
"De ældre musikere var ikke blot bedre end deres jævnaldrende ikke-musiker kolleger, de afkodede lydene lige så hurtigt og præcist som yngre ikke-musikere," siger neurolog på Northwestern Nina Kraus. "Det styrker ideen om, at måden vi oplever lyd på i løbet af vores liv, har en dybtgående indvirkning på, hvor godt vores nervesystem virker."
Kraus er medforfatter til artiklen om undersøgelsen offentliggjort online i tidsskriftet Neurobiology Of Aging.
"Det er et meget interessant og vigtigt fund," siger Don Caspary, en nationalt kendt forsker på aldersrelateret høretab på Southern Illinois University School of Medicine. "Det støtter tanken om, at hjernen kan trænes til delvist at overvinde nogle aldersbetingede høretab."
Understøtter tidligere data
"De nye Northwestern-data understøtter de seneste data fra dyreforsøg , der stærkt tyder på, at intensiv træning selv sent i livet kan forbedre behandling af tale i ældre voksne, og som følge heraf deres evne til bedre at kommunikere i komplekse, støjende akustiske miljøer," tilføjer Caspary.
Tidligere undersøgelser fra Kraus Auditory Neuroscience Laboratory tyder på, at musisk uddannelse også opvejer tab i hukommelsen, og problemer med at høre tale i støjfyldte omgivelser - to almindelige klager fra ældre. Laboratoriet har grundigt studeret effekten af musikalsk erfaring på hjernens plasticitet.
Men Kraus advarer om, at den nuværende undersøgelses resultater ikke var omfattende, og ikke viser, at musikere generelt har en bedre timing. "Men undersøgelsen viser at mange år som musiker giver en større evne til at skelne konsonanter."
Undersøgelsen testede en tekstet video hos 87 normalthørende voksne. De musiske deltagere begyndte deres musikalske uddannelse før 9-års alderen og havde været konsekvent engageret i musikalske aktiviteter gennem hele deres liv, mens "ikke-musikere" højest havde tre års musikalsk træning.
|