Igennem mange år har behandling med stoffet levo-dopa været den mest effektive behandling af Parkinsons sygdom. De sidste år har dog budt på to markante nye behandlinger. En er allerede i brug – den anden er stadig på det eksperimentelle plan. Fælles for dem er, at de aktiverer patientens egen hjerne som en del af behandlingen.

Mere om...

• Det skønnes, at mellem 6.000 og 8.000 danskere lider af Parkinsons sygdom. Gennemsnitsalderen ved diagnosen er 61 år. Ved den almindelige Parkinsons sygdom er de typiske symptomer hvilerysten, stivhed, langsomme bevægelser og senere i forløbet balance- og gangforstyrrelser. De sygdomsramte kan deles op i to grupper. Den største gruppe udgør to tredjedele af patienterne, der har langsomme bevægelser og hvilerysten og rysten på fremstrakte arme.Typisk for disse patienter er, at deres rysten aftager ved bevægelse. Den anden gruppe udgør den resterende tredjedel; de har langsomme bevægelser og stivhed af muskulaturen - men ingen rysten.
Hvad sker der?
• Parkinsons sygdom er en kronisk og fremadskridende sygdom, der ødelægger bestemte dele af hjernen. Tabet af de nerveceller, som er placeret øverst i hjernestammen, i substantia nigra (den sorte substans), fører til manglende produktion af signalstoffet dopamin. Det menes, at sygdommen bl.a. skyldes en nedsat evne til inaktivering af frie radikaler og mangel på vækstfaktorer i hjernen. Tabet af dopaminproducerende hjerneceller fører til elektrofysiologiske og neurokemiske forstyrrelser dybt inde i hjernen, i basalganglierne.

Af Lone Nyhuus

Hjernen kan producere alle slags stoffer. Også nogle, som kan kurere sygdomme. Blandt andre Parkinsons. Det eneste problem er at komme ind i hjernen og fortælle den, at nu er det det, der skal ske. Den udfordring har nogle danske forskere taget op.

På Aalborg Universitets Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi er forskerne ved at finde en måde, hvorpå man kan indføre stoffer i hjernen. Når stofferne er inde i hjernen, kan de påvirke hjernen til at producere medicinen mod sygdommen; i dette tilfælde dopamin.

”Vi designer de stoffer, vi sprøjter ind i hjernen, så de kun påvirker nøjagtigt de dele af hjernen, som de skal,” siger Torben Moos, der leder projektet.

Normalt er blodbanebarrieren meget dygtig til at holde alle fremmede stoffer ude fra hjernen. Men ved hjælp af transportstoffet Pullulan-Sperminen kan forskere flytte DNA ind i de cellekerner, der danner barrieren. Derinde koder DNA’en det ønskede medicinalstof, og dermed bliver cellerne manipuleret til at producere de væksthormoner, der skal til for at kurere Parkinsons sygdom.

”Og da vi kender til bestemte molekyler, der kan skrue sygdommen tilbage, regner vi med, at behandlingen kan være effektiv allerede fra de tidlige stadier af sygdommen. Behandlingen kan forhindre den celledød, der allerede er godt i gang,” siger Torben Moos, der er nået frem til at gennemføre behandlingen på smågnaverniveau.

Fra musene og rotterne er der dog stadig lang vej, før behandlingen kan udføres på mennesker. Det kræver blandt andet, at et medicinalfirma bliver gjort interesseret og ønsker at bidrage med de store økonomiske ressourcer, der skal til, før en behandling kan etableres.

Dyb hjernestimulering

Det er også hjernen, der er i fokus, når det gælder de operationer, der gennem de sidste 15 år er blevet gennemført både på Århus Universitetshospital og som et samarbejde mellem Bispebjerg Hospital og Rigshospitalet. Her indopererer man elektroder i patienternes hjerner. Elektroder, som gennem et kabel forbindes med en lille pulsgenerator. Når der sættes strøm til elektroderne, menes det at blokere den lokale overaktivitet i nervecellerne; en slags neural blokade er i gang.

”Det opleves som en mirakelkur. Mange af vores patienter får det meget bedre,” siger overlæge Karen Østergaard, der sammen med neurokirurgen Niels Sunde gennemfører de ca. 15-20 årlige operationer og opfølgende behandlinger på Århus Universitetshospital.

Det er også de samme to læger, der gennemfører visitationerne til behandlingen. For de patienter, der oplever massive offperioder og/eller bivirkninger til levo-dopabehandlingen i form af kraftige ufrivillige overbevægelser, kan operationen være en mulighed.

En anden indikation for operation kan være svære rystelser, som ofte er utilstrækkeligt behandlet af medicineringen.

”Vi tilbyder dog ikke operationen til svært demente,” siger Karen Østergaard og fortsætter: ”De har svært ved at forstå det samarbejde, der skal til, for at behandlingen kan lykkes.”

Samarbejdet går blandt andet ud på, at patienten skal være vågen og aktivt medvirkende under operationen. Når elektroden er blevet placeret i hjernen, tilføres den strøm. Når patientens stivhed og rysten forsvinder, opfattes placeringen af elektroden som optimal. Derefter kan der gå op til seks måneder med at finindstille behandlingen, så den virker optimalt. Blandt andet skal man i samarbejde med patienten finde frem til den rette dosering af Parkinson-medicin.

Væsentlig bedring

Men når det er på plads, oplever to tredjedele af alle de opererede en væsentlig forbedring af deres tilstand, mens en tredjedel oplever en moderat bedring. Med mindskning af symptomerne og stabilisering af tilstanden oplever patienterne generel øgning af deres livskvalitet.

”Patienternes off-perioder forsvinder, og medicinbivirkningerne forsvinder. Seks til otte år efter operationen er der stadig god effekt,” siger Karen Østergaard, der fortæller, at der kan være nogle bivirkninger ved at have elektroder med strøm på inde i sit hoved.

”Enkelte af vores patienter får en utydelig stemme. Men så har de muligheden for at slukke for batteriet, og så kan de tale uden gener. Hvis det for eksempel bare er en halv times tid, så gør det ikke noget. Den korte tid kan de godt leve med den lidt dårligere gang og lidt dårligere balance, som følger, når man slukker for strømmen til elektroderne.”

 På trods af den bedring , som denne behandling medfører, udvikler sygdommen sig stadig. Også derfor er der store forhåbninger til de behandlingsmetoder, som forskerne i Aalborg er ved at udvikle.