Om cirka et år kan de danske sclerosepatienter se frem til at lægge sprøjterne på hylden. Så introduceres med al sandsynlighed et nyt lægemiddel med stoffet fingolimod, som ikke bare er mere effektivt end eksisterende præparater, men også er lettere for patienterne at bruge.

Mere om...

• Multipel sklerose er en kronisk sygdom, som oftest bryder ud i 20- til 40-års-alderen og kan medføre betydelig invaliditet. Over 9.000 danskere har sygdommen, der rammer kvinder mere end dobbelt så hyppigt som mænd. Ca. 350 danskere rammes hvert år.
• Det er en autoimmun sygdom i centralnervesystemet. Dvs. at immunfor­svarets celler angriber kroppens ellers raske celler i fedtlaget rundt om nervecellerne (myelinet). Man ved ikke, hvorfor nogle mennesker får sygdommen, men faktorer som f.eks. arv, miljø, virusinfektioner og race spiller ind.
• Hyppigst starter sygdommen med et angreb, som udvikles i løbet af dage til få uger. Typiske symptomer er føleforstyrrelser i en arm eller benene, nedsat kraft eller udtrætning af arme eller ben, synsnervebetændelse, svimmelhed, balanceforstyrrelser samt vandladningsproblemer.
• Man stiller diagnosen multipel sklerose ved at undersøge nervesystemet (neurologiske tests), MR-scanne hjernen, foretage nerveledningsundersøgelse (EP) og lumbalpunktur.
• Der findes tre forskellige typer multipel sklerose: Attakvis multipel sklerose, sekundær-progressiv multipel sklerose og primær-progressiv multipel sklerose.
• Multipel sklerose kan behandles på forskellig vis afhængig af symptomernes sværhedsgrad og sygdommens udvikling.
• Der findes forskellige former for sygdomsdæmpende behandling, som kan ændre sygdomsforløbet for attakvis multipel sklerose: Interferon beta-1b, interferon beta-1a og glatiramer acetate. For svære tilfælde anvendes Natalizumab.

Af Sally Dorset

Tusinder af danske sclerose-patienter kan glæde sig til næste år, hvis de europæiske myndigheder godkender et nyt produkt, der både halverer antallet af sclerose-angreb, reducerer læsioner i hjernen og gør indtagelsen af medicinen meget nemmere.

Det viser to studier, netop offentliggjort i New England Journal of Medicine, hvor stoffet fingolimod er afprøvet på henholdsvis 1.292 og 1.272 patienter. Og studiet viste klare forbedringer i forhold til de nuværende præparater, der gives som indsprøjtninger.

Fingolimod, der er udviklet af Novartis, gives oralt i kapselform og medfører dermed en betydelig lettelse i sclerose-patiernternes hverdag.

Studierne viser at midlet medfører en 52 pct. reduktion af skleroseangreb (attakker), færre læsioner i hjernen og væsentlig forlængelse af tiden uden permanente neurologiske symptomer sammenlignet med de nuværende behandlingsmetoder.

Men selve behandlingen med kapsler frem for indsprøjtninger har også en anden og beviselig, positiv indvirkning på patienterne – nemlig færre bivirkninger, som normalt følger med behandling med sprøjter.

Det drejer sig især om influenzalignende tilstande, som indtræffer hyppigt. Det betyder helt konkret for patienterne, at de slipper for gener, der ofte medfører ugentlige sygedage. De hyppigst forekommende bivirkninger under fingolimod behandling er øvre luftvejsinfektioner, hovedpine og træthed.

Professor og leder af Dansk Multipel Sklerose Center på Rigshospitalet Per Soelberg Sørensen  mener, den nye behadlingsmetode vil gøre livet lettere for sklerosepatienterne.

"Det ser lovende ud for de patienter, der i dag tager en indsprøjtning en eller måske flere gange om ugen. Den nye kapselbehandling reducerer hyppigheden af de såkaldte attakker, og den nedsætter udviklingen af sygdommen, ligesom der er færre bivirkninger," siger Per Soelberg Sørensen.