Muskel- og skeletsygdomme er ikke den sygdom, flest mennesker dør af, men sammenligner man med andre store sygdomme, går gigtsygdommene værst ud over livskvaliteten, viser nye, reviderede tal fra Gigtforeningen.

© Sebastian Kaulitzki | Dreamstime.com

Dyr sygdom Leddegigt

• Sundhedsvæsenet har meromkostninger på 8,2 mia. kr. til behandling af gigt. Produktionstabet som følge af gigtsygdommene udgør ca. 17. mia. kr. Samlet svarer det til en meromkostning for samfundet på ca. 25 mia. kr. Behandling af slidgigt og rygsygdomme koster årligt 3 mia. kr. Produktionstab pga. sygedage og førtidspensionering udgør ca. 7,5 mia. kr.
  Kilde: Gigtforeningen
• Leddegigt er en kronisk sygdom, hvor der opstår betændelse i kroppens led. Med tiden ødelægges ledbrusk og underliggende knogler, hvorfor leddegigt ofte er smertefuld og invaliderende.
• Ca. 50.000 danskere har leddegigt. Sygdommen kan ramme alle, men ses oftest hos mennesker i 40-60-års alderen. Leddegigt opstår to-tre gange hyppigere hos mænd end kvinder.
• Leddegigt starter ofte i hånd- og fingerled, men kan opstå i alle kroppens led.
• Som sygdommen udvikler sig, bliver patienten mere og mere handicappet og får svært ved at komme ud af sengen, tage tøj på, komme i bad og gå.

Af Jette Lüthcke, Fokusmagasinet, nr. 2, 2008

Hjertekarsygdomme, sygdomme i åndedrætsorganer, i nerver og sanseorganer og gigtsygdomme udgør fire af de store tunge, sygdomsgrupper i det danske samfund. Men gigtsygdommene afskiller sig fra de andre lidelser på nogle helt specifikke områder. Hvor hjertekarsygdomme tegner sig for langt de fleste dødsfald, slår gigtsygdommene igennem på de mindre ”hard-core” tal.

Det viser helt nye data fra Gigtforeningen, hvor det fremgår, at gigtsygdomme i langt højere grad, end de tre andre sygdomsgrupper influerer negativt på livskvaliteten i form af funktionsnedsættelse, træthed og depression.

Gigtpatienter har således en relativ lav dødelighed, men til gengæld oplever de det største tab af gode leveår. For en tyve-årig mand svarer det til, at han mister 5,5 gode leveår, hvor kvinderne mister 8,4 år.

”Jeg er overrasket over, hvor mange gode leveår, der går tabt pga. muskel- og skeletsygdomme. Selvfølgelig afhænger det af, hvor syg man er af sin gigt, men alle med en gigtsygdom oplever én eller anden form for funktionsbegrænsning og ikke mindst smerter,” siger Gigtforeningens direktør, Lene Witte.

Drænet for energi

I en tidligere undersøgelse spurgte Gigtforeningen til gigtpatienternes livskvalitet. Den viste, at 28 pct. af danskere følte, de måtte begrænse deres kontakt med andre mennesker, og at 60 pct. følte, de havde begrænsede muligheder for at dyrke eventuelle fritidsaktiviteter. Hvor hver tredje dansker føler sig fuld af energi hele tiden, kan kun 16 pct. af de mennesker, der er ramt af gigt sige det samme.

Udover smerterne, den manglende energi og de mange begrænsninger i dagligdagen, lever en tredjedel af alle mennesker med ledde- og slidgigt med en forventning om, at deres sygdom kun bliver værre. 700.000 er ramt.

Sammenligner man med de tre andre sygdomsgrupper, er gruppen af gigtpatienter mere end dobbelt så stor, og i forhold til den samlede befolkning er ca. 700.000 danskere over 15 år på en eller anden måde berørt af en muskel- og skeletsygdom.

Samme sygdomskategori tegner sig også for den kedelige rekord at være den største enkeltvirkende årsag til langtidssygemeldinger (nemlig 25 pct.), ligesom muskel- og skeletsygdomme er den næststørste årsag til nytildeling af førtidspension.

De samlede samfundsøkonomiske omkostninger ligger på ca. 25 mia. kroner årligt, hvilket i grove tal svarer til prisen på en Storebæltsbro.

”Det er velfærdstruende, hvis vi ikke sadler om og får tilbudt disse mennesker en ordentlig behandling. For vi har viden nok til at gøre behandlingen – og dermed deres livskvalitet - bedre,” fastslår Lene Witte.