Tilmelding til nyhedsbrev



Tak for din tilmelding.

ADVARSEL

Pas på, hvis du ved en fejltagelse kommer ind på sundhedsnyheder.com. Vi har INTET med den side at gøre og kan på ingen måde stå inde for dens indhold.

Redaktionen

Danske forskere afslører årsag til KOL

Underskud af et bestemt protein i lungerne er en vigtig årsag til at nogle rygere udvikler KOL –populært kaldet rygerlunger. Det viser resultater, som danske forskere fra Herlev hospital har offentliggjort i American Journal of Respiratory Medicine 1. januar.

Forskerne afslører at mennesker med for lidt Surfactant protein øger risikoen for at få KOL med 2,5 gange i forhold til andre rygere. Proteinet er afgørende for lungernes funktionsdygtighed. Børn der fødes uden proteinet, dør i løbet af få dage.

»Proteinet spiller en vigtig rolle ved at nedsætte overflade-spændingen i lungerne - svarende til, hvad sulfo gør i opvaskevand. Mangler dette protein helt, så klapper lungerne ganske enkelt sammen,« siger professor Børge Nordestgaard, klinisk biokemisk afdeling på Herlev Hospital til B.T.

Afsløringen af sammenhængen mellem proteindefekten og rygerlunger åbner mulighed for i fremtiden at udvikle en gentest, der kan afsløre om det vil være med øget risiko for rygerlunger at folk begynder at ryge.

KOL er den fjerdehyppigste dødsårsag i Danmark. Hvert år dør 4.000 danskere af sygdommen, der for 85 procents vedkommende skyldes cigaretrygning.