Både læger og patienter overser symptomer på KOL. Patientforening ønsker national handlingsplan.

Mere om KOL...

Projekt TOP (Tidlig Opsporing af KOL i almen Praksis) er sponsoreret af medicinal-firmaerne Pfizer og Boehringer-Ingelheim:

• 220 praktiserende læger og 3.099 patienter deltog i projektet.
• Alle patienter var gået til læge i anden anledning, og af dem fik 1.079 patienter konstateret KOL, hvilket svarer til 35 pct. De var alle rygere eller tidligere rygere og havde mindst ét symptom på lungesygdom.
• Blandt dem indikerede screeningen, at 28 pct. havde KOL i mild grad, 51 pct. i moderat grad, 18 pct. i svær grad og 2 pct. i meget svær grad.
• Peter Lange er ledende overlæge på Hvidovre Hospitals Hjerte-Lungemedicinske afdeling. Han har arbejdet med KOL de sidste 25 år og gennemført en række undersøgelser om forekomst, diagnostik og behandling af sygdommen. Han har været med til at indføre KOL-rehabilitering i Danmark, og inden for de sidste år har han også arbejdet med kvalitetssikring af KOL-behandling både i almen praksis og på sygehusene.

Af Lone Dybdal og Helle Tougaard
Fokusmagasinet, nr. 4, 2009

KOL skal have sin egen nationale handlingsplan i lighed med indsatsen mod kræft, mener Danmarks Lungeforening.

”Det er nødvendigt med en langt mere målrettet indsats med klare retningslinjer for tidlig opsporing, behandling og rehabilitering, hvis det skal lykkes at nedbringe antallet af patienter med svær KOL,” siger direktør i Danmarks Lungeforening, Charlotte Fuglsang.

Hun mener derfor, at Sundhedsstyrelsens anbefalinger omkring KOL skal være mere forpligtende i hele sundhedsvæsenet.

”Anbefalinger er ikke nok. De skal ophøjes til en egentlig handlingsplan, så der er vægt bag og krav om, at der sker en aktiv indsats,” siger hun.

Charlotte Fuglsang henviser til, at Sundhedsstyrelsens anbefalinger er så brede, at de med fordel kan bruges som grundlag for en handlingsplan, der omfatter både almen praksis, hospitaler og kommuner.

”En plan vil sikre, at lægerne, i langt højere grad end tilfældet er i dag, bliver udfarende og selv tager initiativ til at opfordre deres patienter i risikogrupper til at blive undersøgt,” siger Charlotte Fuglsang.

En handlingsplan vil også gøre patienterne mere aktive i forhold til deres egen sygdom.

”Den vil gøre det klart for patienterne, at de har ret til behandling, uanset hvad der er årsag til, at de har fået sygdommen, og den vil gøre op med den holdning, at der ikke er noget at gøre, for det er der,” siger Charlotte Fuglsang.

Uddannelse vigtig

Flere undersøgelser har dokumenteret, at både lægerne og patienterne selv kunne være mere opmærksomme på KOL. I juni 2007 viste resultatet af det såkaldte KVASIMODO-projekt, at de praktiserende læger kunne blive bedre både til at stille diagnosen og til at behandle KOL, hvis de var mere opmærksomme på sygdommen og deltog i et uddannelsesprogram, hvor de lærte at teste patienterne med et spirometer.

”Det var nogle meget motiverede læger, der deltog i undersøgelsen, og da der blev sat øget fokus på sygdommen, kunne vi se en klar forbedring af, hvor gode de var til at gøre de ting, man skal, når man skal behandle og diagnosticere mennesker med KOL,” siger ledende overlæge på Hjerte-lungemedicinsk afdeling på Hvidovre Hospital, Peter Lange, der stod i spidsen for projektet.

I undersøgelsen deltog 158 praktiserende læger og ca. 2.500 patienter. I løbet af et år steg antallet af spiromotermålinger med næsten 20 procent i de pågældende lægepraksis.

”KVASIMODO-undersøgelsen viste, at uddannelse og øget fokus havde en meget stor effekt, og det er ikke afgørende, hvorvidt der står ”skal” eller ”kan” i forbindelse med indsatsen mod KOL,” siger Peter Lange og henviser til, at der allerede er mange gode tiltag i gang.

KOL kan bremses

”De praktiserende læger vil gerne, men det afgørende er, at de bliver mere opmærksomme på sygdommen i de tidlige stadier, også hos deres yngre patienter, som ryger. Lægen skal tage en snak med dem og få dem undersøgt ved en spirometertest,” siger Peter Lange og uddyber:

”Hvis man får konstateret begyndende KOL som 40-årig, og hvis man kan stoppe udviklingen, når folk er under 50 år, så kan man stoppe nedbrydningen af lungefunktionen med meget fin effekt for de fleste. Et af de største problemer med KOL i forhold til andre kroniske sygdomme er desværre, at diagnosen bliver stillet så sent, at behandlingsmulighederne er begrænsede,” siger han.

Når Peter Lange får indlagt patienter med KOL på sin afdeling for første gang, skyldes det, at de er meget syge og kun har en lungefunktion på måske 30 pct. af det normale.

”Patienterne selv er ofte slet ikke klar over, at de er alvorligt syge. De har bare lige så stille over en årrække ændret deres livsform, så de sjældent går ud, fordi de ikke kan få luft. Hvis den praktiserende læge kan opdage sygdommen i et stadie, hvor lungefunktionen er nedsat til 70 pct. af det normale, er der stadig meget at gøre forebyggende,” siger Peter Lange.

Han forventer, at der sker endnu et stort fremskridt i indsatsen mod KOL med implementeringen af Sundhedsstyrelsens forløbsprogrammer for kroniske sygdomme.

”Her spiller almen praksis en vigtig rolle, fordi lægerne skal se patienterne ved årskontroller og sikre sig, at behandlingen er rigtig, og at der sker rygestop hos de patienter, der endnu ikke er holdt op med at ryge. Også lægernes indberetninger til det Nationale Indikator Projekt –NIP - vil øge deres opmærksomhed. Hvis en praktiserende læge ser, at nabolægen har opdaget mange KOL-patienter, og han ikke selv har, vil det i sig selv få lægen til at øge opmærksomheden på sygdommen,” vurderer Peter Lange.

Forslag om KOL-honorar

At der går mange mennesker rundt med KOL uden at vide det, viser det netop offentliggjorte projekt TOP, der er finansieret af Pfizer Danmark og Boehringer-Ingelheim Danmark og gennemført i samarbejde med 220 praktiserende læger og 3.000 patienter.

Hele 35 pct. af patienter, der var gået til læge i anden anledning, havde kronisk obstruktiv lungesygdom uden at vide det. Af dem havde 70 pct. sygdommen i moderat eller svær grad. Formanden for Dansk Lungemedicinsk Selskab, professor og overlæge Ronald Dahl, der har siddet i styregruppen for projektet, er overrasket over tallene.

”Tallene i undersøgelsen viser, at sygdommen er langt mere udbredt, end man troede. Derfor er det på høje tid, at KOL tages alvorligt, for selv om ødelagt lungevæv er tabt for evigt og ikke bygges op igen, kan man ved en tidlig indsats bremse sygdommen og forhindre den i at udvikle sig yderligere,” siger han.

Ronald Dahl peger på, at mange patienter med KOL anser sygdommen for at være selvforskyldt, og de går ikke til lægen eller stiller krav om undersøgelser og behandling som så mange andre grupper.

”Kommer de endelig til lægen, risikerer de at blive mødt af ligegyldighed eller måske endda fordømmelse samt en besked om, at der ikke er noget at gøre, og at de bare kan holde op med at ryge. Og så gider de ikke komme mere,” siger han.

For at fremme en holdningsændring til KOL foreslår Ronald Dahl derfor, at læger i fremtiden honoreres for at opspore KOL. Etik og økonomi Formanden for de praktiserende læger, Michael Dupont, medgiver, at man i mange tilfælde som praktiserende læge kan gøre mere, men generelt mener han, at han og hans kolleger er meget opmærksomme på opsporing af KOL.

”Alle praktiserende læger har adgang til spirometri enten hos sig selv eller hos kolleger, og vi har redskaberne i form af retningslinjer fra såvel Sundhedsstyrelsen som fra Dansk Selskab for Almen Medicin. Men der er også en række etiske og økonomiske overvejelser, der spiller ind, før man tilbyder sine patienter en lungefunktionstest. Dertil kommer, at patienterne ikke altid er villige til at tage konsekvensen af en test, og nogle vil måske slet ikke have testen. Det må lægen respektere,” siger han.

Test på arbejdspladserne

Ifølge Peter Lange er det ikke nok at opspore KOL i lægepraksis og på hospitaler.

”Hvis man rigtigt skal rykke og finde folk tidligere, end man gør i dag, så skal man også involvere arbejdspladserne og tage ud og foretage lungefunktionsmålinger på de medarbejdere, som ryger. Det, der virkelig har effekt, er at få diagnosticeret en mild sygdom hos de yngre, der ellers risikerer at få svær KOL senere,” opfordrer Peter Lange.

Han tilføjer, at der i dag dør flere danskere af KOL end af lungekræft, ca. 4.000 om året.