Enhver mand eller kvinde over 45 år bør automatisk sendes videre til undersøgelse for knogleskørhed, hvis de kommer på skadestuen med et knoglebrud. Men mænd er meget sværere at fange i forebyggelsesfasen end kvinder. Derfor skal der mere og bedre folkeoplysning til, mener to overlæger.

Bonus-info...

• Osteoporose er en knoglesygdom, som skyldes, at mængden og styrken af knoglevævet er væsentligt nedsat. Osteoporose betyder ”porøse knogler”. Man får ingen symptomer på porøse knogler, fordi osteoporose ikke forårsager smerter eller andet ubehag, så længe der ikke er opstået brud. Knoglebrud rammer hyppigst håndled, ryghvirvler og lårbenshalsen.

Risikofaktorer:
• Arvelig disposition i lige linje
• Lav kropsvægt
• Tidligere brud ved mindre uheld eller spontant
• Overgangsalder før 45 år
• Behandling med prednison eller lignende præparat
• Rygning
• Stort alkoholforbrug
• Ældre med øget risiko for brud på grund af faldtendens
• Sygdomme associeret med osteoporose: bl.a. forhøjet stofskifte, nyresygdomme, anoreksi og visse bindevævs- og blodsygdomme

Af Mette fensbo, Fokusmagasinet, nr. 2, 2008

”Det største problem i dag er, at personer, der behandles for knoglebrud, ikke sendes videre i systemet. Gjorde de det, ville vi kunne fange patienter med knogleskørhed på et tidligt tidspunkt og på den måde gøre en forskel i den forebyggende behandling.”

Overlæge, dr.med. Bente Lomholt Langdahl, Århus Universitetshospital, kalder det direkte en fejl, at meget få skadestuer tænker de tanker.

”For det er ikke patientens eget ansvar,” fortsætter hun.

”Det burde gå helt automatisk, at både mænd og kvinder med knoglebrud undersøges. Lige så vel som lægerne sender patienten videre til genoptræning, skal han/hun sendes videre til en osteoporoseklinik. Dér ville vi få fat i rigtig mange fra den gruppe med den højeste risiko – en gruppe, som helt klart burde tilbydes scanning.”

Risikofaktorer

Eksperterne på området er ellers enige om at være imod en generel screening af danskere for knogleskørhed. For at anbefale en screening skal en person have en af de såkaldte kliniske risikofaktorer for at få knogleskørhed. Det kan f.eks. være: arvelighed, undervægt, rygning og for stort alkoholforbrug. Men har vedkommende til gengæld blot én af dem, så giver det point – og han/hun bør scannes.

SE BILLEDE: Her rammer knogleskørheden  

Bente Langdahl fremhæver en anden vigtig og oplagt scanningsmoden gruppe:

”Patienter, der er i behandling med prednison – et binyrebarkhormon for lunge-, gigt- og hudsygdomme. Den medicin har en markant negativ effekt på knoglevævet. Der er flere alvorlige risikofaktorer, og det er meget vigtigt, at den praktiserende læge er vågen og vender patientens livsstil i konsultationen.”

Bente Langdahl appellerer til kommunernes sundhedscentre om at gribe ind. Også dér efterlyser hun større opmærksomhed fra behandlernes side, så patienterne bliver sendt videre i systemet.

”Og en scanning varer kun 10 minutter.”

Mænd er svære at tackle

Overlæge, dr.med. Lars Hyldstrup, Osteoroposeenheden på Hvidovre Hospital, erkender, at for få bliver undersøgt, men påpeger samtidig, at der er sket et kæmpe fremskridt de seneste 10 år. Alt for mange går imidlertid fortsat rundt med sygdommen ubehandlet.

”Knogleskørhed er ikke ”kun” en kvindesygdom. Når to kvinder rammes af sygdommen, rammer den én mand. Som patienter med knogleskørhed er kvinder og mænd meget forskellige. Holdningen hos mænd er typisk, at de er raske, indtil det modsatte er bevist. Derfor er forebyggelse langt sværere, når det gælder mænd. De har ingen symptomer og ser derfor ikke noget formål med at søge læge. Så den store udfordring er at få fat i de mænd, der har risiko for knogleskørhed, men føler sig sunde og raske. Her står vi over for et vanskeligt pædagogisk problem.”

”Kvinder, der ikke har symptomer på sygdommen, er lettere at ”lokke” til at blive undersøgt. De tænder på risikofaktorerne – og vil gerne undersøges, hvis det er relevant for dem.”

Lars Hyldstrup er enig i, at der er et stort behov for, at patienter med knoglebrud bliver tilbudt undersøgelse for knogleskørhed.

”Her er der også en betydelig samfundsøkonomisk gevinst.”

Hjælp til lægerne

Dansk Knoglemedicinsk Selskab arbejder i øjeblikket intenst på en detaljeret vejledning til udredning og behandling af osteoporose. En vejledning, der bl.a. skal være en hjælp for de praktiserende læger.

Bente Langdahl:

”Ønsket er, at vi med vejledningen kan anspore til en mere aktiv indsats over for særligt de patienter, der har stor risiko for nye knoglebrud. Det drejer sig som nævnt om dem med tidligere knoglebrud og dem, der er i behandling med prednison. I dag er der for begge grupper medicinsk behandling, som kan halvere risikoen for yderligere brud, forårsaget af knogleskørhed.”

”I al sin enkelhed handler det simpelt hen om, at kirurgerne på hospitalerne skal lære at tænke anderledes. Hver gang de opererer et knoglebrud, skal de stille sig selv spørgsmålet: Hvorfor er det knoglebrud opstået?”

”Bliver en person indlagt med en blodprop i hjertet, får vedkommende automatisk undersøgt blodtryk og kolesteroltal. På samme måde bør ortopædkirurgerne sende patienter med knoglebrud videre til en medicinsk afdeling. Vi har for så mange millioner kroner edb på sygehusene...! Så når et brud er registreret, burde den videre behandling køre helt automatisk.”

Politikerne må stå fast

Specielt hoftebrud koster liv i forbindelse med et langt sengeleje, oplyser Bente Langdahl.

”Bliver den gruppe patienter behandlet medicinsk, kan det redde liv. Behandling gør en forskel for folks liv. ”Kan samfundet så spare penge?,” spørger politikerne. Jeg tør ikke svare et klokkerent ja. Men jeg ved, at behandling uomtvisteligt giver bedre livskvalitet og er med til at fastholde folk på arbejdsmarkedet.”

Hvad skal politikernes rolle være?

Bente Langdahl:

”At de forventer gældende retningslinjer ført ud i livet. Det skal de slå fast. Har patienten en risikofaktor, så SKAL vedkommende tilbydes undersøgelse for knogleskørhed og i behandling. Sådan er det ikke i dag. Det er meget vigtigt med mere fokus på at opdage sygdommen i tide og dermed få mulighed for at forebygge brud.

Samtidig er der forskel på tilbuddene til patienterne fra region til region – ja endda også inden for de enkelte regioner. F.eks. kommer langt flere patienter i Århus-området til undersøgelse end i den øvrige del af region Midtjylland. De geografiske forskelle bør udlignes. Vi skal sikre, at borgerne i de forskellige regioner får et ensartet tilbud. Det er vores håb, men vi kan ikke lave det om på en weekend.

Politikerne skal kort og godt signalere: ”Sådan SKAL det være”.”

Begge overlæger efterlyser mere oplysning.

Lars Hyldstrup:

”Det er vigtigt at få tunet ind på mændene. Generelt skal der nok bedre og mere gennemtænkt befolkningsoplysning til. Jeg tror, at humor er langt bedre end løftede pegefingre, hvis vi skal have mændene til at forstå problemet og ændre adfærd.”