"Hvis man er i fysisk underskud, går man uden om udfordringerne og kører i stedet med hovedfeltet hjem," siger tidligere eliteløber Rikke Rønholt. Hun spiser groft, grønt og magert kød seks gange om dagen, træner fire-fem gange om ugen og sætter sig konstant nye mål.

 

STORT BILLEDE

"Jeg spiser groft, grønt og magert kød, og så sørger jeg for at holde blodsukkeret stabilt hele dagen. Man skal vælge, hvornår det er vigtigt at have overskud, og hvornår man kan tillade sig at spise sig helt i hegnet."

Foto: Martin Sylvest Andersen / Scanpix

Mere om...

Rikke Rønholts fem råd til at nå sine mål:
• Målene skal være konkrete, meningsfulde og værdifulde
• Lav nogle nemme rutiner for at nå målet
• Vær realistisk om den tid, det vil tage og den indsats, de kræver
• Tillad dig at skifte taktik undervejs
• Husk at rose dig selv for hvert enkelt lille trin, du tager

Af Mette Fensbo

"De, der har set lyset, ved, hvad det gør ved dem...”

Rikke Rønholt, 33-årig tidligere eliteløber på mellemdistancerne 400 og 800 m, HAR set lyset. Dét lys, der fører hende frem til målet og fortæller, hvordan hun når det. Uanset om det er på atletikbanen - sekundet før startskuddet lyder - eller når hun i sit arbejde i Konsulenthuset Implement træner erhvervsledere i at forvalte deres energi og ressourcer optimalt.

Energi, engagement og sundhed i erhvervslivet udgør de tre nøgleord i det koncept, hun fokuserer på, for at lederne kan opnå en ”bæredygtig performance”, som den nuværende vært på TV2s sportsprogram LPS udtrykker det.

Sundhed er for Rikke Rønholt  noget, hun sætter i direkte forbindelse med kapacitet:

”Jeg tænker ikke sundhed for sundhedens skyld, derimod stiller jeg mig selv spørgsmålene: Hvad skal jeg kunne? Og hvor længe?” ”Jeg har nogle ambitioner i mit liv. Jeg vil være noget for mine børn, min mand. Jeg vil yde en indsats i mit arbejde. Det hele kører i et højt tempo. Og det er fi nt nok, hvis jeg har kapaciteten til det. Den henter jeg bl.a. ved at holde mig i form. Når jeg kommer hjem fra arbejde, skal der også være noget tilovers til dem, jeg holder af. Jeg vil ikke bare falde om på sofaen.”

”Hvis man er i fysisk underskud, går man uden om udfordringerne og kører billedligt talt i stedet med hovedfeltet hjem. Man kan ikke udvikle sig uden overskud. Flere ting påvirker vores fysiske kapacitet: vores spisevaner, søvn, motion.”

Hvad spiser du?

”Jeg er ikke fanatisk, men jeg tænker over ikke at spise for meget på en gang. Spiser jeg tre portioner middagsmad, kan jeg lige så godt kravle over på den der sofa. Jeg spiser groft, grønt og magert kød, og så sørger jeg for at holde blodsukkeret stabilt hele dagen. Man skal vælge, hvornår det er vigtigt at have overskud, og hvornår man kan tillade sig at spise sig helt i hegnet. Igen stiller jeg mig selv spørgsmålene: Hvad skal du? Og hvad vil du gerne i dag?”

Genstarter computeren

”Livet er for kort til at veje sig ustandseligt og gå på fanatiske slankekure, som holder i 14 dage. Så orker man ikke mere. Det gælder om konsekvent ikke at spise for meget, vælge ting, som er gode for blodsukkeret ,og så spise seks gange om dagen. Det virker. Jeg sørger for at træne ca. fi re-fem gange om ugen - på en kondicykel, ved at løbe en tur, styrketræne eller dyrke yoga. Det giver energi. Jeg kan da godt efter en arbejdsdag være træt i hovedet, men egentlig ikke fysisk træt. Det snyder ofte. Løber jeg så en tur, er det som at genstarte computeren.”

Hvad siger du til erhvervslederne?

”Jeg siger bl.a., at de skal anerkende de ressourcer, de har som mennesker. At det giver energi, når det, de laver, er meningsfuldt. Jeg får dem til at se på, hvordan de har det følelsesmæsssigt, og om de kan lide de mennesker, de arbejder med. Og så fokuserer jeg på fysikken. Nogle erhvervsledere kører derudad med 14 timers arbejdsdage. Det går altså ikke i længden, hvis de glemmer at passe på sig selv.”

Hvordan gør du selv?

”Jeg sikrer, at jeg har nogle rutiner, som gør, at der er plads i kalenderen til at træne. Min træning er jeg nødt til at tænke ind i den på samme måde, som at jeg skal købe ind og betale regninger. Det er ikke til diskussion. Får jeg ikke trænet, kan jeg efter 14 dage klart mærke, hvordan min koncentrationsevne og udholdenhed falder. Hver søndag løber jeg f.eks. rundt om Bagsværd Sø. Og det er ikke til at forhandle om.”

Sigter højt

Stræber du konstant efter nye mål?

”Jeg er ambitiøs, men ambitioner ændrer sig jo undervejs. Det, jeg laver, skal give mening. At stige i graderne betyder ikke så meget for mig. Til gengæld vil jeg være dygtig til det, jeg beskæftiger mig med. Jeg er ikke typen, der vil arbejde 80 timer om ugen for at få egen chauffør og hjørnekontor. For mig gælder det om at have den optimale energi til at klare livets udfordringer. Men jeg har svært ved ikke at sætte mig nye mål. At have et mål gør mig engageret.

Et snævert og lidt overfladisk mål for mig her og nu er at komme ned på den vægt, jeg havde, inden jeg blev gravid, dvs. at tabe 10 kg. Det mål giver ambitionen til at træne. En ”bivirkning” ved det mål er, at når jeg træner og passer godt på mig selv, så giver det mig også overskud til min lille dreng, og jeg er mere rummelig og tålmodig. Et konkret mål, som virker snævert, kan godt være symbol for en masse meget vigtige delmål.”

”Jeg tror, det ligger i min natur konstant at ha' et mål. Noget jeg brænder for. Ellers vil alt gå i stå. Hvorfor så stå op om morgenen...?”

Mit liv skal hænge sammen 

”Jeg er meget bevidst om, hvad der er vigtigt for mig, hvad der er livskvalitet. Og det er at mærke at jeg er engageret i livet, at have gode relationer til dem, jeg holder af. Dét giver mig lyst til at springe ud af sengen. Lige nu efter at have fået en søn befinder jeg mig i et vadested. Målene er så småt ved at komme sig. Jeg tænker meget over, hvordan jeg gerne vil have, mit liv skal se ud arbejdsmæssigt og på en måde, så familien samtidig kan hænge sammen."

Hvis du ikke når dine mål?

”Det klarer jeg ved altid at sigte højt. Det var mit mål at komme til OL, men det nåede jeg ikke. Til gengæld vandt jeg en hel masse konkurrencer på vejen og rykkede mig enormt meget på en masse parametre både fysisk, følelsesmæssigt og mentalt. Gaven lå i, at jeg pressede mig selv mod målet. Hvis jeg oplever, at jeg har flyttet mig på vej mod målet, er det det hele værd. At have et mål skal tjene det formål, at man bliver mere kvalitetsbevidst og stiller krav til sin egen adfærd her og nu. Det går galt, hvis man glemmer kvaliteten og kun tænker i kvantiteten."

”Selvfølgelig er det fedt at nå sit mål. Men den største fiasko er at nå målet og indse, at prisen er alt for høj. At man måske har kørt sit liv i havnen.”