… men som 400.000 danskere lider af. Urininkontinens bliver stadig mere udbredt blandt mænd og kvinder. Helt simple små træningsøvelser kan være nok til at forebygge eller behandle lidelsen ifølge en bækkenbundsekspert fra Hvidovre Hospital.

© Joshua Resnick | Dreamstime.com

Inkontinens

• Stressinkontinens – forårsaget af svage muskler
• Tranginkontinens – blæren er overaktiv og medfører hyppig, tvingende vandladningstrang

Af Malou Deichmann, Dagens Puls, nr. 3, 2008

Forestil dig, at du sidder til et middagsselskab og pludselig mærker noget varmt, der breder sig ved bagdel og lår. Det lugter, og du ved, at det er tis, men du er ude af stand til at stoppe det, så det siver ufortrødent ud af dig.

Du bliver nødt til at rejse dig og gå, før de andre får færten af det, men hvis du rejser dig, vil den våde plamage på dine bukser være tydelig for enhver. Lige meget hvad du gør, vil alle i selskabet opdage, at du ikke kan holde på vandet.

Det er virkeligheden for de over 400.000 danskere, hvoraf 300.000 er kvinder, der lider af ufrivillig vandladning, såkaldt urininkontinens. Og tallet er stigende, fordi vi bliver flere gamle. Særligt kvinderne bliver ramt af urininkontinens, som i de fleste tilfælde har en voldsom indflydelse på den enkeltes liv lige fra arbejdsliv til sexliv.

”Inkontinens er frygteligt tabuiseret, og folk venter i årevis med at søge lægehjælp. 10 procent af dem, der er urininkontinente, venter 10 år med at gå til lægen, og op mod halvdelen venter flere år. Jeg har patienter, der har ventet i op til 15 år,” fortæller Ulla Due, fysioterapeut med speciale i bækkenbunden på Hvidovre Hospital.

Rammer både mænd og kvinder

Hver tredje nybagte mor lider af urininkontinens, og et lille udpluk af disse kvinder kan heller ikke holde på luft og afføring.

”I de yngre år er det mest kvinder, der oplever urininkontinens, mens antallet af henholdsvis mandlige og kvindelige plejehjemsbeboere, der bliver ramt, nærmer sig hinanden,” siger Ulla Due.

Et stort studie viste, at omkring 2 procent af unge mænd var urininkontinente. Tallet var dobbelt så højt blandt unge kvinder. Når man kom over 50-års alderen, adskilte mænd og kvinder sig for alvor fra hinanden med 4 procent tilfælde hos mændene mod 35 procent hos kvinderne. I samme studie fandt man, at 11-12 procent af mændene over 70 år var inkontinente, mens det stadig gjaldt for 36 procent af kvinderne. Andre studier har vist, at lige mange mænd og kvinder over 75 år er urininkontinente.

”Graviditet og fødsel har en stor betydning for kvindernes udvikling af inkontinens. Idræt på højt plan er en anden afgørende faktor for at udvikle lidelsen. Kronisk hoste, overvægt og forstoppelse, hvor man presser meget, hver gang man skal af med afføringen, kan også være risikofaktorer. Jo kraftigere belastning af bækkenbunden, des større risiko. Aldring er en vigtig faktor, som vi nok kommer til at forholde os til i fremtiden, da andelen af ældre i samfundet er stigende,” forklarer Ulla Due.

Urininkontinens kan være en af tre forskellige typer:

• Stressinkontinens – forårsaget af svage muskler

• Tranginkontinens – blæren er overaktiv og medfører hyppig, tvingende vandladningstrang

• En blanding af begge

”Tranginkontinens er mest udbredt blandt mænd i de yngre år, mens den med alderen bliver lige udbredt blandt mænd og kvinder,” oplyser Ulla Due.

Stor betydning for livskvaliteten

Ulla Due, der hver dag beskæftiger sig med genoptræning af bækkenbundsmusklerne i forbindelse med inkontinens, oplever, hvordan sygdommen har betydning for hele den enkeltes livsstil.

”Der er risiko for social isolation. Mange holder op med at dyrke sport, hvilket for kvindernes vedkommende blandt andet kan føre til overvægt og øget risiko for osteoporose. Mange får problemer med sexlivet, fordi man ikke vil risikere at tisse under samleje, eller man er bange for, at man lugter,” beskriver Ulla Due.

Hun følger nøje med i forskningen på området og er blandt andet stødt på en undersøgelse, der har vist, at mænd er lidt hurtigere end kvinder til at søge lægehjælp, når de har symptomer på urininkontinens. Det er overraskende, da det har vist sig, at flere kvinder er negativt påvirket af sygdommen end mænd. Det er dog stadig sådan, at mere end halvdelen af både mænd og kvinder slet ikke søger hjælp, selv om deres livskvalitet er negativt påvirket.

”Jeg kan høre på mange patienter, at de ikke har fået en optimal behandling hos egen læge. Mange er bare blevet sendt hjem igen med beskeden om, at inkontinens kommer med alderen, eller at de bare ikke har trænet deres bækkenbundsmuskler nok. Det er vigtigt, at den praktiserende læge sender patienten videre til relevant udredning og behandling, hvis det ikke kan klares i almen praksis, og at patienterne mødes med forståelse og opbakning, når de endelig har fået taget sig sammen til at fortælle om problemet,” mener Ulla Due.

Sidste udvej er operation

Som med mange andre typer behandling forsøger man først at undersøge årsagerne til inkontinensproblemet. Livsstilsfaktorer såsom overvægt, forstoppelse, kronisk hoste på grund af rygning eller at man ganske enkelt holder sig for længe, før man går på toilettet, kan være forklaringer på inkontinens.

”Vores sygeplejersker og læger taler med patienten om for eksempel vandindtag. Der er en tendens til, at kvinder i dag drikker alt for meget vand. I nogle tilfælde helt op til tre liter i døgnet, og det medfører, at man skal tisse mange gange på en dag, og det er svært at holde sig, hvis man hele tiden har fuld blære. Man kan også have svage, utrænede bækkenbundsmuskler, som gør, at man kommer til at tisse i bukserne, når man prøver at dyrke motion,” forklarer Ulla Due.

Der kan være tale om tynde slimhinder i urinrør efter overgangsalder eller almen svækkelse af musklerne på grund af aldring. Ulla Due har erfaring for, at nogle kvinder har glæde af at få nogle stikpiller med kvindeligt kønshormon, som de sætter op i skeden et par gange om ugen.

Princippet om den mindst indgribende behandling kaldes minimal care, og her forsøger man at afhjælpe dårlige vaner og træne svage muskler, og det er faktisk en god ide, da hovedparten kan blive helt raske eller meget bedre med helt simple midler.

”Den korrekte træning af bækkenbunden kan hjælpe 60-70 procent af dem, der lider af urininkontinens, til at få det bedre. Det næste kan være at bruge et hjælpemiddel som for eksempel en slags tampon eller en slags pessar, man kan sætte op i underlivet for at lukke urinrøret, når man motionerer,« siger Ulla Due.

Et af de sidste skridt, man vil tage, er en operation, hvor man løfter toppen af urinrøret. Det er et forholdsvis lille indgreb, som man kan foretage, mens patienten er vågen, og succesraten er ret god. Nogle kvinder som ikke kan klare denne operation, kan have gavn af at få sprøjtet et fyldstof op i urinrøret, så det lukker bedre. Ulla Due har også haft patienter, hvor en operation ikke kommer på tale, men hvor vaneændringer og træning heller ikke virker. Her er et bind beregnet til at suge urin den bedste løsning.

Træning kan være nok

”Træning vil næsten altid hjælpe lidt på alle, hvis man træner korrekt. Op mod halvdelen af de kvinder, der forsøger at træne deres bækkenbundsmuskler, spænder for meget i alle mulige andre muskler. Nogle presser endda bækkenbunden nedad og forlænger musklerne i stedet for at forkorte dem. Hvis man har forsøgt at træne længe uden effekt, kan det være en fordel at blive undersøgt af en specialuddannet fysioterapeut, som kan undersøge, om man kniber korrekt,” anbefaler Ulla Due.

 Bækkenbundstræning har vist sig at være effektiv især på kvinder med stressinkontinens og kvinder under og efter graviditet. Ulla Due understreger, at mænd også har brug for at træne bækkenbunden, og at det er et overset område. Mænd bliver også gamle og får svækkede bækkenbundsmuskler, hvis de ikke træner dem.

”Der er dog meget, vi stadig ikke ved om bækkenbundsmusklerne, men det er logik, at vi som med alle andre muskler i kroppe, bør træne bækkenbundsmusklerne for at holde dem stærke og velfungerende.”

Bækkenbundstræning eller knibeøvelser

Bækkenbundsmusklerne sidder lidt oppe i kroppen, og når man træner musklerne, er bevægelsen så lille, at den ikke er til at se for andre. Man kan lave knibeøvelser enten liggende, siddende eller stående. Hvis man har svært ved at fornemme sine bækkenbundsmuskler, kan det være en fordel at træne den, mens man sidder. Underlaget kan trykke en smule op mod bækkenbunden og hjælpe til at fornemme dens tilstedeværelse. Andre kan bedst mærke knibet, når de ligger ned. Når man vil spænde sine bækkenbundsmuskler, skal man koncentrere sig om at lukke sin endetarmsåbning, så lukker man samtidig automatisk for skede og urin. Man skal slappe af i bagdel, lår og mave, mens man udfører øvelserne.

Ulla Due anbefaler 5-10 minutters bækkenbundstræning 3-4 gange om ugen, men helst hver dag.

Øvelse 1.

Forestil dig, at du skal på toilettet, men holder dig. Du skal have følelsen af at snøre sammen om endetarmsåbningen, som om du skal holde på en prut Knib sammen om endetarmsåbningen Hold knibet 5-10 sekunder Slap af igen og hold en lille pause Gentag øvelsen så mange gange, du kan – gerne 10 gange Du skal kunne trække vejret normalt, mens du kniber Når du bliver stærkere og mere udholdende, kan du holde spændingen i længere tid

Øvelse 2.

Knib som før, og forsøg at spænde lidt kraftigere. Hold den kraftigere spænding, mens du tæller til 5. Gentag op til 10 gange. Husk at slappe helt af mellem hvert knib.

Øvelse 3.

Knib hurtigt sammen og slap hurtigt af igen. Hold en lille pause og gentag op til 10 gange