Der findes et hav af HPV-vira, der kan give livmoderhalskræft, men det er især HPV 16 og 18, man skal vogte sig for.

Bonus-info...

• I screeningsprogrammet konstateres der hvert år svære celleforandringer hos 5.000 kvinder, der får foretaget et keglesnit. Hos 14.500 findes der lette celleforandringer. De kommer til ekstra kontrolundersøgelser.
• Livmoderhalskræft og forstadier til det giver ikke altid symptomer. Hvis man får nogle, kan det være:

• Blødning fra skeden i forbindelse med samleje
• Pletblødninger ved fysisk aktivitet, vandladning eller afføring
• Udflåd fra skeden
• Smerter forekommer oftest først, når kræften har bredt sig uden for livmoderhalsen til nerverne, blæren eller tarmen.

• Det skal understreges, at symptomerne ikke behøver være tegn på livmoder-halskræft, men får du dem, bør du blive undersøgt af din læge.

Af Sally Dorset, Dagens Puls, nr. 3, 2008

Danmark har den højeste forekomst og dødelighed af livmoderhalskræft i Vesteuropa. Hvert år får ca. 400 kvinder konstateret sygdommen, og ca. 147 dør af den. Sygdommen kan ramme kvinder i alle aldre, men det er den tredje hyppigste kræftform blandt yngre kvinder mellem 15 og 44 år.

På europæisk plan koster sygdommen hvert år 15.000 kvinder livet. Det svarer til, at der dør en kvinde hver halve time som følge af livmoderhalskræft!

Sygdommen skyldes et virus, der kaldes HPV (Human Papilloma Virus). Der er ca. 42 forskellige HPV-typer, der kan føre til kræft, men de mest almindelige er de to typer, der kaldes henholdsvis HPV 16 og HPV 18. De tegner sig for 70-75 procent af samtlige kræfttilfælde.

HPV-infektion er i bund og grund meget almindelig, idet 75 procent af alle kvinder og mænd får infektionen på et eller andet tidspunkt i livet. HPV er især hyppig hos unge, men i de allerfleste tilfælde forsvinder infektionen af sig selv. Hos nogle bliver den dog kronisk.

Smitte

Alle, der har et seksualliv, kan blive smittet med HPV, der både kan smitte via slimhinder og hud. Virusset er så almindeligt, at man populært kan kalde det en slags ”seksuel forkølelse”.

Hvis HPV ikke forsvinder af sig selv, så er det en genstridig fætter at komme af med, fordi der skal meget til at tage livet af den. Det er modstandsdygtigt over for syre og æter og tåler opvarmning op til 50 grader i en time. Ja, faktisk skal det varmes op til 100 grader i en time, for at man kan være sikker på, at det er inaktiveret. Det gør det heller ikke bedre, at en infektion med HPV-virus ofte er uden symptomer.

Derfor kan mange have den uden at vide det. Og desværre yder kondomer kun en delvis beskyttelse.

Nogle gange kan HPV give kønsvorter eller kondylomer, som de også kaldes. Det er en meget udbredt kønssygdom, og ca. 10 procent af alle danskere får synlige kønsvorter. Dertil kommer ca. 20 procent, der formentlig er smittet, uden at det kan ses eller mærkes! Undersøgelser har vist, at risikoen for at få celleforandringer bliver fordoblet, hvis man har eller har haft kønsvorter.

Screening

Da der ikke kan opstå livmoderhalskræft, uden at man har haft svære celleforandringer, ja, så gælder det om at beskytte sig mod de mest udbredte HPV-typer, der er i stand til at forårsage celleforandringer i livmoderhalsen. De kan i al ubemærkethed udvikle sig fra at være lette til svære, og det er de svære celleforandringer, der kan give livmoderhalskræft, hvis de ikke opdages i tide.

Udviklingen til kræft tager ofte 10 til 15 år, men det kan ikke mindst hos unge kvinder går betydeligt hurtigere. På Hvidovre Hospital har man således kunnet konstatere, at der fra infektion til svære celleforandringer i nogle tilfælde kun går 14 måneder.

Det er ikke altid, at livmoderhalskræft og forstadier til det giver symptomer, men begge dele kan opdages ved en såkaldt screening, hvor lægen ved en underlivsundersøgelse tager en celleprøve fra livmoderhalsen ved hjælp af en lille børste eller spatel.

Celleprøven undersøges i et mikroskop, så man kan se, om der er celleforandringer. Herhjemme tilbydes alle kvinder, fra de er 23 til 59 år, hvert tredje år en gratis screening. Hvis den viser, at man har lette celleforandringer, så vil man blive kontrolleret efter tre til seks måneder.

Har man svære celleforandringer, vil man få en såkaldt keglesnitsoperation, hvor lægen ved et mindre kirurgisk indgreb fjerner det syge væv i livmoderhalsen. Det sker for ca. 5.000 kvinder herhjemme om året. Har man udviklet større kræftknuder, vil lægerne fjerne ens livmoder, og man vil blive tilbudt strålebehandling og evt. kemoterapi.

Tag ansvar

Desværre viser de tørre tal, at hver fjerde kvinde ikke møder op til screening, og det er en rigtig dårlig idé.

”Ud over at man kan dø af livmoderhalskræft, så ved vi, at mange, der overlever sygdommen, får en ualmindelig dårlig livskvalitet,” siger overlæge Iben Holten fra Kræftens Bekæmpelse.

”Mange får alvorlige bivirkninger i forbindelse med strålebehandling og operation, så derfor er det dumt at droppe screeningen,” siger hun.

Hun bakkes op af overlæge Jette Junge fra patologisk afdeling på Hvidovre Hospital, der mener, det er vigtigt at kombinere vaccination og screening, så man kan opnå en maksimal effekt til bekæmpelse af livmoderhalskræft.

”Vaccinen beskytter 100 procent mod de mest gængse HPV-typer 16 og 18 under forudsætning af, at man ikke har fået nogen af dem, men der er jo også nogle lidt sjældnere typer, som ikke opfanges, fordi vaccinen ikke beskytter mod dem. Og derfor er det så vigtigt, at kvinderne bliver ved med at følge screeningsprogrammet,” siger hun.

Og de dugfriske tal bekræfter hende i opfordringen. På Hvidovre Hospital blev der i fjor fundet svære celleforandringer i 1.558 screeningsprøver – gennemsnitsalderen var 33 år.

Der blev fundet 2.099 prøver med lette celleforandringer, og her var gennemsnitsalderen 30 år. Endelig blev der foretaget 958 keglesnit, hvor af de 809 indeholdt svære celleforandringer. Her var gennemsnitsalderen 32 år.

Så uanset om du er blevet vaccineret eller ej, så følg screeningsprogrammet – for din egen skyld!