Fedme i barndommen øger risikoen for at udvikle hjertekarsygdomme senere i livet, viser adskillige studier.

Mere om...

• Overvægtige, som ikke har type 2-diabetes, er i stand til at producere så meget insulin, - op til fem-ti gange mere end det normale - at blodsukkeret holdes på et normalt niveau på trods af den nedsatte følsomhed i legemets celler. Det er de, som har anlæg for diabetes, ikke i stand til. De oplever en relativ insulinmangel, hvilket resulterer i, at blodsukkeret stiger.
• Risikoen for diabetes øges, når taljeomfanget overstiger 94 cm for mænd og 80 cm for kvinder.
• Diabetikere må helst være normalvægtige eller let undervægtige.
• Hvis du tager på i vægt, kan det skyldes, at du får for stor dosis tabletter eller insulin.

Af Jette Lüthcke, Fokusmagasinet, nr. 4, 2009

Flere studier viser, at fedme i barndommen øger risikoen for senere udvikling af hjertekarsygdomme. Risikofaktorer som hypertension (forhøjet blodtryk), dyslipidæmi (bl.a. forhøjet kolesterol) og insulinresistens, findes nemlig allerede hos de overvægtige børn, viser en metaanalyse af 15 studier, som blev præsenteret på den europæiske kardiologiske kongres, ESC, i Barcelona.

Selv om studierne ikke er helt sammenlignelige, er de statistiske ligheder signifikante. De risikofaktorer, man finder hos overvægtige børn, svarer til dem, man finder hos midaldrende voksne.

”Studier fra København viser, at der er en sammenhæng mellem børns BMI og risikoen for at udvikle hjertekarsygdomme langt senere i voksenalderen. Jo højere børns BMI er i forhold til jævnaldrende, desto større er deres risiko senere hen. Det gælder drenge fra 7-13 år og piger 10-13 år” fortæller lektor, ph.d. Christian Mølgaard, Institut for Human Ernæring, LIFE-KU.

Også indenfor normalområdet

Men det er ikke kun børn med et BMI, der overstiger normalværdien, som risikerer at udvikle hjertekarsygdomme på sigt. Også børn i den tunge ende af normalområdet, har højere risiko end dem, der ligger lavere.

”Det mest specielle fund er, at det ikke kun er et spørgsmål om at være fed eller ej, men det ser også ud til at have en betydning – og vedvarende konsekvenser for organismen – jo tungere et barn er inden for normalområdet. De mekanismer, der er associeret med det metaboliske syndrom, bliver formentlig påvirkede. Hvad, der er hønen, og hvad, der er ægget, ved man ikke,” siger han.

Ifølge Christian Mølgaard er det vigtigt at understrege, at fordi et barn har et højt BMI, er det ikke sygt, ligesom det heller ikke er sikkert, at en person, der har været fed som barn, udvikler hjertekarsygdomme på længere sigt. Her er kun tale om en tendens – og en tendens, som man faktisk ikke kan forklare.

”Det ser ud til, at overvægten påvirker børnenes sukker- og insulinstofskifte. Og, at hvis påvirkningen sker tidligt, ser den ud til at have vedvarende konsekvenser og dermed betydning for ens risiko for at udvikle hjertekarsygdomme 40 år senere. Men det betyder bestemt ikke, at man er lost, fordi ens BMI har været høj som barn. Risikoen er også associeret til, hvordan man lever senere i livet. Om man f.eks. ryger, spiser fedt eller ikke motionerer. Så det forholder sig ikke sådan, at man ikke kan gøre noget. Der ses en sammenhæng, men i virkeligheden ved vi ikke, hvad der skaber disse sammenhænge over et livsforløb. Derfor kan der være mange andre faktorer, der påvirker,” understreger Christian Mølgaard.

Nødvendigt at forebygge fedme

Så selv om forskerne tager mange forbehold og endnu mangler det præcise svar på, hvad der sker, når et barn er overvægtigt, mener Christian Mølgaard, at der ingen tvivl kan herske om hovedbudskabet.

”Det allervigtigste er, at disse studier underbygger, hvor vigtigt det, der sker i barndommen er på langt sigt. Forebyggelse af fedme er simpelthen nødvendigt,” fastslår han.

Ifølge Mølgaard er de gængse råd som at spise frugt og grønt, undgå mættet fedt og ikke indtage for meget sukker ikke til at komme uden om.

”Man skal fokusere på de sædvanlige kostråd, for man bliver jo ikke tyk, hvis man ikke spiser mere, end man forbrænder. Det store spørgsmål er, hvorfor regulation af energibalancen er så vanskelig for mange? Men der er sikkert også mange faktorer, som vi ikke kender til endnu. Meget tyder dog på, at det har en betydning, om du er fysisk aktiv og veltrænet allerede fra barndommen. Her er det interessant, om du ved at være fysisk aktiv som barn, kan ’sætte noget i banken’, eller om en mulig effekt skyldes, at du fortsætter med at være fysisk aktiv, fordi du har lært det som barn. Det er også muligt, at det er en kombination af begge dele. Dog er det hævet over enhver tvivl, at man ved fuldstændig at skippe al sund livsstil hurtigt kan spilde nogle af de fordele, man ellers ville have haft,” fastslår Mølgaard.

Langtidsplanlægning nødvendig

Det stigende antal overvægtige børn over hele verden, viser med al tydelighed, at det er svært eller umuligt at forebygge fedme, hvis man ensidigt udelukkende fokuserer på sunde kostråd og motion til den enkelte.

Derfor mener Christian Mølgaard, at det er nødvendigt, at man langtidsplanlægger og laver samfundsmæssige strukturændringer, der gør det sunde valg til det naturlige valg.

”Jeg synes, at man skal tage tykke børn alvorligt og indrette samfundet, så det sunde valg bliver det lette valg! Sådan helt basalt ville det være godt, hvis vand var mere tilgængelig end sodavand og frugt mere end slik. Samfundsmæssigt kunne man også beslutte, at vi ikke byggede elevatorer så mange steder som i dag, så man tvang folk til at gå op ad trappen.

Nye skoler kunne indrettes, så børnene blev tvunget til at bevæge sig noget mere, og skolevejen kunne sikres, så forældre turde sende deres børn af sted på cykel. Jeg ved, at her er tale om langtidsperspektiver, men meget tyder på, at man ikke bare kan oplyse folk om, at ’nu skal du leve anderledes’, for hvis strukturen ikke er til det, gør man det ikke. Derfor handler det om at indrette samfundet, så det bliver naturligt og ikke besværligt at bevæge sig,” foreslår han.