Gennem mange år har der været fokus på den betydning, livsstilen har for udvikling af hjertekarsygdomme. Men nyere forskning tyder på, at der er mange andre og dybereliggende grunde til, at sygdommen bryder ud. Blandt andet alle de hormonforstyrrende stoffer, som vores hverdag er fyldt med.

Mere om hjertekarsygdomme...

Stoffer, som kan have hormon-forstyrrende virkninger, er blandt andre:

• plastblødgørere, phthalater, der findes i f.eks. creme, kosmetik og emballage
• flourerede forbindelser, der er vand- og smudsafvisende og bl.a. findes i Gore-Tex, mikrobølgepopkornsposer og sliplet-pander
• polyclorerede biphenoler, som ophobes i fødekæden og især findes i fed fisk
• bisphenol A, der anvendes i hård plast og bl.a. er fundet i modermælkserstatning efter opvarmning af plasticsutteflasker.

• Om det metaboliske syndrom
  For at finde personer i risiko for at udvikle type 2-diabe-tes og hjerte-kar-sygdom kan det metaboliske syn-drom være et instrument. Personer med det metaboli-ske syndrom er karakteri-seret ved abdominal fedme (”bodegavom”), forhøjet blodtryk og ofte en karak-teristisk lipidprofil med lav HDL og høje triglycerider. Faste plasmaglukose- og insulinkoncentrationer vil ofte ligge højt i normal-området.
  Der er en stærk genetisk komponent for at udvikle det metaboliske syndrom, og dermed type 2-diabetes og hjerte-kar-sygdom i forbindelse med overvægt. Etniske minoriteter fra Asien (Pakistan), er specielt disponerede for at udvikle type 2-diabetes og hjertekarsygdom.

Af Lone Nyhuus, Fokusmagasinet, nr. 4, 2009

Det er ikke livsstilen alene, der bestemmer, om man udvikler livstilssygdomme som metabolisk syndrom, herunder hjerte-kar-sygdomme. Det kan også skyldes en række andre faktorer. Blandt andet hormonforstyrrende stoffer i miljøet eller i forbindelse med livet i fostertilstanden.

Medicinsk direktør Pernille Poulsen, Novo Nordisk, følger tæt den internationale forskning inden for dette område.

”Det tyder på, at et dårligt liv i fostertilstanden kan give forøget risiko for forhøjet blodtryk og fedme – og hjerte-kar-sygdomme langt senere i livet,” siger Pernille Poulsen.

Som eksempler på ’dårligt liv’ nævner hun sygdom eller dårlig ernæring hos moderen, moderens rygevaner eller øget indtagelse af alkohol. At årsagssammenhængene fortsat er uklare, og at der er stadig er forskning, der skal gennemføres, lægger Pernille Poulsen ikke skjul på. Men ved at se på sygdommene, ikke kun i nationalt, men også i internationalt perspektiv, kan der opnås store resultater.

I tillæg til den stigende forekomst i den vestlige verden er fedme, diabetes og hjerte-kar-sygdomme nemlig blevet et stort problem i en lang række lande i Asien og Afrika. Gennem det internationale forskningsnetværk Global Maternal and Fetal Care for Prevention of Adult Disease, støttet af Det Strategiske Forskningsråd, vil forskere fra en række danske forskningsinstitutioner belyse sammenhængen mellem dårlig vækst i fostertilstand og tidlig barndom og udviklingen af aldersdiabetes og fedme.

Slemme miljøkemikalier

Også Tina Kold Jensen fra Syddansk Universitet peger på, at der er mange grunde til, at vi udvikler livsstilssygdomme med deraf følgende hjerte-kar-sygdomme. En af dem kan skyldes udsættelse for miljøkemikalier med hormonforstyrrende virkning (endocrine disrupting chemicals, EDCs) - især på følsomme tidspunkter i udviklingen, blandt andet i fostertilværelsen.

Det har længe været kendt, at de hormonforstyrrende stoffer kan have indflydelse på den mandlige forplantningsevne, men nyere forskning tyder på, at hvis man udsættes for disse kemikalier i følsomme perioder, kan det også medføre fedme. Og når disse kemikalier findes overalt i vores dagligdag - for eksempel er de i de sodavandsflasker, som mange har tæt kontakt til - så er der grund til at være på vagt.

”Det, som er endnu mere skræmmende, er, at selv om vi giver rotter og mus i fostertilstanden små doser af disse stoffer, kan vi se, at flere dyr udvikler fedme senere i livet. Og de doser, som dyrene bliver fede af, er de doser, som vi kan måle i blod og urin hos alle amerikanere,” siger Tina Kold Jensen.

Hun pointerer dog, at det endnu er for tidligt at konkludere noget endeligt hos mennesker. Andet end at der er god grund til at være opmærksom, og at det er et område, som der forskes meget i.

Stort dansk materiale

Det gælder også i Danmark, hvor Tina Kold Jensen har fået midler fra det Det Strategiske Forskningsråds programkomité for sundhed, fødevarer og velfærd til at undersøge sammenhængen mellem udsættelse for EDC i følsomme perioder og senere forekomst af fedme.

Undersøgelsesmaterialet er 2.000 unge danskere, hvoraf de fleste er blevet fulgt tæt gennem 15 år. Blandt andet er der opbevaret blodprøver.

”Vi skal ind og kigge på blodprøverne for at se på koncentrationen af de hormonforstyrrende stoffer på forskellige følsomme tidspunkter og sætte det i forhold til udvikling af fedme senere i livet,” siger Tina Kold Jensen.

Hun påpeger, at projektet er interessant, fordi det vil vise noget om, hvordan vi kan forebygge fedme – og dermed mindske risikoen for hjerte-kar-sygdomme.