At have et tilpas lavt kolesteroltal er som at tegne en ulykkesforsikring. Beregn dit kolesteroltal. Du kan ikke mærke forskellen her og nu, men det kan få en rigtig stor betydning senere i livet.

Allan Flyvbjerg ærgrer sig gevaldigt over, at danskerne er så uvidende om kolesteroltallets betydning for helbredet.

Beregn dit kolesteroltal

Disse tal måles:
• Dit total kolesterol
• Dit HDL-kolesteroltal. Det ’herlige’ kolesterol.
• Dit triglycerid

Dette tal beregnes:
• LDL-kolesterol. Det ’lede’ kolesterol.
• For personer med diabetes- eller hjerte-kar-problemer skal LDLtallet være under 2 mmol/l.

Det helt enkle tjek:
• Tag et målebånd og tjek, om du er i risikogruppen. For kvinder skal taljemålet være under 88 cm. For mænd skal det under 102 cm. Er det over, er du overvægtig og dermed i risiko for at få type 2-diabetes og hjerte-kar-problemer. Få din læge til at tjekke dit kolesteroltal.

Af Malene Krog-Petersen, Dagens Puls, nr. 1, 2010 

Et dårligt kolesteroltal gør ikke ondt. Du kan ikke mærke det, og du kan heller ikke umiddelbart mærke, når du tager medicin, der sænker tallet. Til gengæld er din risiko for at dø af en hjertesygdom nedsat med 25 pct., hvis du sørger for at bringe tallet ned, hvor det skal være.

”Ligesom med ulykkesforsikringen er der ingen tvivl om, at et lavt kolesteroltal virkelig kan vise sig at være en god investering,” siger professor, dr.med., Allan Flyvbjerg, ved Medicinsk Endokrinologisk Afdeling, Århus Universitetshospital.

”Problemet er, at du ikke umiddelbart kan mærke, at du nu er i livsfare på grund af dit kolesteroltal. Derfor er det så undervurderet, også blandt os almindelige mennesker. Vi må gribe i egen barm og erkende, at vi selv har et ansvar for at holde øje med det. Især, hvis vi lider af diabetes eller har nogle af de andre risikofaktorer,” siger han og skærer problemet ud i pap:

”Mange, der burde få målt deres kolesteroltal, får det ikke målt. Og mange, der burde tilbydes medicin mod forhøjet kolesteroltal, får den ikke.”

Tal med lægen

For personer med risikofaktorer som diabetes og/eller hjerte-kar-problemer skal total kolesterol ligge under 4,5 mmol/l og LDL-kolesteroltallet (det ’lede’ kolesterol) være under 2 mmol/l. For andre uden oplagte risici må tallet ligge højere. Tal med din læge om, hvad dit tal skal være.

I behandlingen af diabetespatienter er der stor fokus på blodsukkeret. Det er den vigtigste indikator for, om patienten er velbehandlet. Men ofte overses det, at kolesterol sammen med blodtrykket også er af afgørende betydning for, hvordan en diabetespatients helbred er. Det såkaldte Nationale Indikatorprojekt, NIP, har netop barslet med en rapport om behandlingen af danske diabetespatienter. Her fremgår det, at kun 50 pct. af diabetikerne har et tilstrækkeligt lavt kolesteroltal.

15 procent i risikogruppen

I Allan Flyvbjergs øjne er det udtryk for, at behandlingen skal forbedres, da det netop effektivt kan lade sig gøre at bringe kolesteroltallet ned.

”Blodsukkertallet kan være meget svært at holde helt stabilt hos alle. Men kolesteroltallet kan man faktisk gøre noget effektivt ved,” siger han.

”Vi ved, at der går 200.000 danskere rundt med en uopdaget diabetes. Og 15 pct. af befolkningen er i en risikogruppe, hvor det er særligt vigtigt at have styr på sit kolesteroltal,” siger professor Allan Flyvbjerg.

Han ærgrer sig gevaldigt over, at danskerne er så uvidende om kolesteroltallets betydning for helbredet. I professorens øjne er de mange hjertedødsfald, som skyldes forhøjet kolesterol i blodet, unødvendige, fordi det faktisk er muligt at gøre noget ved problemet.

”Man kan selv gøre en del med ordentlig kost og motion. Men der findes jo også medicin, der effektivt får kolesteroltallet ned. Den billige medicin er ofte effektiv nok til at få tallet ned på de 2 mmol/l. Og skal man længere ned, som folk i risikogruppen skal, er medicinen dyrere, men også mere effektiv. Problemet er, at folk ikke får målt deres kolesteroltal. Og når de får det målt, får de ikke gjort nok ved det,” siger Allan Flyvbjerg.

”Den kolesterol-sænkende medicin kan som al anden medicin give bivirkninger, såsom muskelsmerter eller forbigående mavesmerter. Heldigvis ses disse bivirkninger kun sjældent, og der findes en række alternative stoffer på markedet, man i disse tilfælde kan skifte til,” siger Allan Flyvbjerg.

”Rigtig mange lever med en række risikofaktorer, der hænger sammen som ærtehalm. Det drejer sig om arv, rygning, usunde madvaner, overvægt og for lidt motion. Dårlige søvnvaner hænger også sammen med de andre faktorer og giver risiko for forhøjet kolesteroltal. Er man i den gruppe, bør man selv tage initiativ til at få tjekket kolesteroltallet,” siger han.