Kvinders risiko for at få hjerte-karsygdomme stiger med mere end 30 pct., når de får diabetes. Det betyder, at kvindelige diabetikeres sundhedstilstand er meget mere påvirket end mandlige diabetikeres.

Mere om diabetes

• Overvægtige, som ikke har type 2-diabetes, er i stand til at producere så meget insulin, - op til fem-ti gange mere end det normale - at blodsukkeret holdes på et normalt niveau på trods af den nedsatte følsomhed i legemets celler. Det er de, som har anlæg for diabetes, ikke i stand til. De oplever en relativ insulinmangel, hvilket resulterer i, at blodsukkeret stiger.
• Risikoen for diabetes øges, når taljeomfanget overstiger 94 cm for mænd og 80 cm for kvinder.
• Diabetikere må helst være normalvægtige eller let undervægtige.
• Hvis du tager på i vægt, kan det skyldes, at du får for stor dosis tabletter eller insulin.

Af Pernille Marott

Danmark har i alt 240.000 registrerede tilfælde af diabetes.

Lidt under halvdelen, 49 pct., er kvinder. Denne andel har relativt større risiko for at få følgesygdomme end deres mandlige sygdomsfæller. Blandt mandlige danskere, der ikke har diabetes, er risikoen for at dø af en hjerte-kar-sygdom 50 pct., mens den tilsvarende risiko hos kvinder ligger på 25 til 30 pct.

Men i det øjeblik kvinden rammes af diabetes, stiger risikoen til mellem 60 og 70 pct.

En kvindelig diabetiker har dermed lige så stor risiko for at dø af hjerte-kar-sygdomme som mandlige diabetikere. Det viser en række undersøgelser fra både Danmark, USA og England.

"Det er en gevaldig stigning, som muligvis skyldes de forandringer, diabetessygdommen tilfører kvindekroppen i form af stigning i blodtryk og kolesterol," forklarer professor og chefl æge på Steno Diabetes Center, Knut Borch-Johnsen.

"Den beskyttende effekt, som den kvindelige cyklus normalt bidrager med blandt raske kvinder, forsvinder totalt, når kvinden pådrager sig en diabetes. Og tilbage står en risiko for følgesygdomme som hjerte-karsygdomme, der stiger langt mere end mændenes.

 Mændenes risiko for at få en hjerte-kar-sygdom stiger fra 50 pct. blandt ikke-diabetikere til mellem 60 og 70 pct. blandt diabetikere. Som ikke-diabetiker er kvinden altså ”det stærke køn”, men når hun pådrager sig sygdommen, forvandles hun til ”det svage”," forklarer cheflægen.

Flere undersøgelser viser desuden en sammenhæng mellem diabetes og depression. Den sammenhæng kan psykolog Anne Hvarregaard Mose fra Århus Universitetshospital, Skejby, nikke genkendende til.

"To ud af tre af mine patienter er kvinder. Det er langtfra alle, der kommer med en depression, men risikoen for at få en depression som diabetespatient er dobbelt så stor i forhold til, hvis du var rask. For kvinder fylder selvbebrejdelser og skyld over at svigte børn, mand, arbejde og endda det huslige arbejde ofte mere end bekymringen for eget helbred. Derfor er det vigtigt, at kvinderne gennem viden, netværk og støtte ”bliver dus” med deres diabetes og lærer, at de for at kunne tage vare på alle andre først må kunne passe på sig selv," fortæller Anne Hvarregaard Mose.

Ligestilling sætter spor

Det er ikke kun hjerte-kar-sygdomme, der rykker længere ind på livet af de kvindelige diabetikere. Også risikoen for nyre- og øjensygdomme stiger markant. For 50 år siden udviklede mænd hyppigere sværere følgesygdomme som småkarsygdomme i nyrerne og øjensygdomme end kvinder.

I dag er kvinderne kommet op på siden af mændene, viser fl ere danske undersøgelser.

"Risikoen for, at kvindelige diabetikere fi k småkarssygdomme i nyrerne og øjenene, var 20 pct. lavere end for mænd, hvis vi går 50 år tilbage. Siden da er risikoen alt i alt faldet, og i dag er risikoen ens for mænd og kvinder. Den forbedrede diabetesbehandling har med andre ord haft større effekt på mændene end på kvinderne," siger Knut Borch-Johnsen.

Hans bedste bud på den kedelige udvikling er, at kvinderne i dag lever et liv, der på mange måder ligner mændenes. De er blevet en del af arbejdsmarkedet, og deres forhold til rygning og alkohol adskiller sig ikke længere fra mændenes.

"Tallene viser tydeligt, at der er forskel på mænd og kvinder. Men alt for få tænker kønsspecifi kt, når det gælder forskning og forebyggelse," lyder det fra Knut Borch-Johnsen.