Tilmelding til nyhedsbrev



Tak for din tilmelding.

ADVARSEL

Pas på, hvis du ved en fejltagelse kommer ind på sundhedsnyheder.com. Vi har INTET med den side at gøre og kan på ingen måde stå inde for dens indhold.

Redaktionen

Brug hjernen mod depression

Igennem mange år har vi kunnet gå i fitnesscenter og træne vore kroppe. Nu kan vi også gå til fitness med hjernen. Og blandt andet træne os ud af depressioner.

Mere om depression

  • Depression koster samfundet ti milliarder om året i direkte og indirekte omkostninger. WHO vurderer, at depression inden for få år bliver en af de 2-3 sygdomme, der belaster samfundet mest.

Af Lone Nyhuus, Fokusmagasinet, nr. 1, 2009

Det er inde i din hjerne, at depressionen opstår. Og ved at ændre den måde, din hjerne arbejder på, kan du ændre din sindstilstand. Eventuelt komme ud af depressionen.

Når hjernens 100 milliarder celler sætter sig i svingninger, bliver de til bølger. Jo hurtigere neuronerne arbejder, desto højere bliver frekvensen målt i hertz (svingninger per sekund).

Erfaringen viser, at de forskellige frekvenser er et udtryk for forskellige tilstande i personens hjerne. Erfaringen viser også, at hvis man for eksempel har for mange lavfrekvente bølger over det frontale område i hjernen, så er der større sandsynlighed for, at man er deprimeret.

Men ved at sætte dig ned ved siden af en computer – sammen med et menneske, som kender til teknikken – kan du træne dig selv til at få din hjerne til at ramme de rigtige bølger.

Ligesom meditation

På en måde kan det sammenlignes med meditation. Når du mediterer, og når du er god til det, ved vi, at der kommer en høj mængde af alfa-bølger (8-12 Hz) i din hjerne. De mange alfa-bølger hænger sammen med, at du har en indadvendt og afslappet opmærksomhed.

Men modsat meditationen, hvor du kun har din egen subjektive fornemmelse af, hvornår du lykkes eller ikke lykkes med at ramme alfa’en, er hjernetræningen skruet sådan sammen, at du bliver belønnet, hver gang du rammer alfa-bølgerne. Når det sker, og når du hører en belønnende tone, så ved du, at du er på rette vej.

Systemet hedder neurofeedback, og direkte oversat betyder ordene, at du får besked om, hvad der sker i din egen hjerne. Du bliver hele tiden mindet om, hvilken tilstand du skal få din hjerne til at være i. Metoden er meget udbredt i blandt andet USA - hvor der ifølge en af neurofeedback’ens store gamle mænd, Richard A. Crane, er mellem 10.000 og 20.000 behandlere, der tilbyder neurofeedback; ofte i sammenhæng med en række andre behandlingstilbud.

Resultaterne er markante. Især når det gælder at holde hjernen fri for stress og som forberedelse på en stor fysisk og psykisk udfordring. Det benytter topidrætsfolk og professionelle klassiske musikere sig blandt andet af. Neurofeedback har også gode resultater med behandling af AD(H)D (tidligere DAMP) og tvangstanker som OCD, ligesom mennesker med misbrugsproblemer kan træne sig selv ud af den negative afhængighed.

For det ligger alt sammen i hjernen. Det gælder både stressen, afhængigheden - og depressionen.