Forurening fra biler påvirker små børns vejrtrækning i en sådan grad, at de får problemer med at trække vejret op til 3-4 dage efter, at de har indåndet de skadelige partikler.

Mere om...

• Astma er en kronisk betændelse i lungerne, der medfører gentagne anfald af åndenød, hosten og hivende vejrtrækning. Betændelsestilstanden medfører at luftvejens slimhinde opsvulmer og indsnævrer passagen af luft til lungerne.
• Astma rammer hovedsageligt børn under ti år - hovedsageligt drenge, mens piger rammes i puberteten. Hos voksne er det oftere kvinder end mænd, der rammes
• Astma er arvelig og udløses især af pollen, husstøvmider, dyreskæl, mug, tobaksrøg, dufte.

Af Jette Lüthcke, Fokusmagasinet, nr. 2, 2009

Når små børn får den karakteristiske hvæsende vejrtrækning, kan det skyldes, at de 3-4 dage forinden har været udsat for stærk trafikforurening.

Steffen Loft, der er professor i miljømedicin på Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet, har sammen med en gruppe danske forskere undersøgt trafikforureningens påvirkning af vejrtrækningen hos en gruppe børn mellem 0 og 3 år.

”Der er tegn på, at de spædbørn, som har arvelige forudsætninger for at få en luftvejssygdom som astma og allergi, reagerer med hyppigere hvæsende vejrtrækning, når der er meget luftforurening fra trafikken i byen. Blandt dem, der hvæser i de små leveår, er der klart flere, der får astma, når de bliver ældre,” siger professor Steffen Loft, men understreger, at man endnu ikke ved, om det er de børn, der hvæser af luftforureningen, der på et senere tidspunkt udvikler astma.

Hvæsende vejrtrækning dækker over det, man tidligere kaldte for ”astmatisk bronchitis”. Denne betegnelse er imidlertid misvisende, idet det langtfra er alle børn, der lider af astmatisk bronchitis, som senere udvikler astma. Den hvæsende vejrtrækning har en stor påvirkning på barnets almentilstand. Barnet har stor risiko for at udvikle pneumoni (lungebetændelse), må holdes hjemme fra institution og eventuelt behandles med inhalator.

Forskerne fandt ud af, at de helt små børn under et år var langt mere følsomme over for de skadelige partikler end børn på to og tre år. Hvis antallet af ultrafine partikler i luften stiger med 50 pct., så stiger risikoen for hvæsende børn i løbet af de næste dage tilsvarende med 200 pct.

”Hos børnene mellem nul og et år var der dobbelt så stor risiko for, at de hvæsede, som hos børnene på to og tre år, når forureningen var høj. I det hele taget var der signifikant flere børn, der havde hvæsende vejrtrækning i deres første leveår,” forklarer Steffen Loft.

Det mest markante ved undersøgelsen er, at forureningen har så direkte en indflydelse på børnenes vejrtrækning, ligesom det er første gang, der er sat navn på de skadelige partikler.

”Det mest påfaldende er, at det er muligt at tilskrive de problemer, spædbørnene har, trafikken. Det er de ultrafine partikler og kvælstofoxider, som slår ud i vores statistiske analyse,” siger han.

Start-stop-trafik

Steffen Loft forklarer, at der ikke findes nogen entydig forklaring på, hvorfor forureningen især påvirker de mindste børn.

”Bronchierne stopper til, men vi ved ikke, om det er, fordi de er meget små, eller fordi forureningspartiklerne medfører infektioner. Vi kan heller ikke sige, om det er forureningen, der direkte påvirker bronchiernes slimhinder ved deres giftvirkninger,” fastslår han.

Problemerne er værst for børn, hvor familien bor tæt på trafik med bl.a. ”start-stop-trafik”.

”Det er jo bedst at flytte væk fra trafikken, men det er jo ikke så mange beskåret, så jeg mener, at man bør prøve at begrænse barnets udsættelse ved at holde vinduerne ud mod trafikken lukkede eller prøve at undgå at tage barnet ud i trafikbelastede situationer,” slutter Loft.