En ny undersøgelse viser, at 13 ud af 21 kvindelige elite-svømmere har forøget følsomhed i lungerne. Et tegn på den såkaldte sportsastma, som mange topidrætsfolk lider af.

 

Verdensmester i 800 m svømning, Lotte Friis fandt for fem år siden ud af at hun led af astma. Foto: Sara Skytte

Mere om...

• Astma er en kronisk betændelse i lungerne, der medfører gentagne anfald af åndenød, hosten og hivende vejrtrækning. Betændelsestilstanden medfører at luftvejens slimhinde opsvulmer og indsnævrer passagen af luft til lungerne.
• Astma rammer hovedsageligt børn under ti år - hovedsageligt drenge, mens piger rammes i puberteten. Hos voksne er det oftere kvinder end mænd, der rammes
• Astma er arvelig og udløses især af pollen, husstøvmider, dyreskæl, mug, tobaksrøg, dufte.

Af Lone Nyhuus, Fokusmagasinet, nr. 2, 2009

Hos elitesportsfolk ser man en højere forekomst af astma end i den øvrige befolkning. Og denne forekomst er knyttet til bestemte sportsgrene. I Danmark er det svømning, cykelløb og roning, der topper på listen. Sportsgrene, der kræver ekstrem udholdenhed.

Når astma er så hyppig hos netop disse elitesportsudøvere, kan det være, fordi slimhinderne bliver beskadiget, når man trækker så meget luft frem og tilbage.

Det er en af de teorier, som Vibeke Backer og Lars Pedersen fra Lungemedicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital arbejder med. En anden er, at astma udløses af miljøfaktorer. Det kan være klor i bassinerne, forurening på landevejene eller pollen og allergener i luften. Kombineret med den kraftige vejrtrækning kan det fremprovokere astma.

Kendt viden

At det er sådan fat, har man vidst længe. En undersøgelse fra 1992 viste, at meget sportsaktive collegestuderende havde en øget forekomst af bronkial hyperaktivitet (AHR); en undersøgelse fra 1998, at 36 pct. af undersøgte elitesvømmere havde AHR, og i en dansk undersøgelse af eliteidrætsudøvere havde 44 pct. luftvejssymptomer.

Men i en undersøgelse fra 2008 har blandt andre Lars Pedersen fundet frem til endnu højere tal. Her kaldte de 21 af landets bedste kvindelige svømmere ind. Ud af de 21 var der fem, der vidste, de havde astma.

”Af de 16 resterende viste det sig, at halvdelen også havde astma. I dette tilfælde kan vi kategorisere det som sportsastma,” siger Lars Pedersen, der har beregnet astmaprocentsatsen i denne gruppe til 62. Noget højere end de 24 pct., som han og en gruppe af forskere fra en række andre europæiske lande har fundet frem til, at deltagerne ved OL i 2008 havde.

Resultaterne af den undersøgelse er endnu ikke publiceret. ”Men her havde vi også alle sportsgrenene med. Også de, som ikke krævede så stor udholdenhed,” siger Lars Pedersen, der undersøgte de 80 danske elitesportsfolk i juni 2008. Altså umiddelbart inden den allersidste udskillelse inden OL.

Vibeke Backer supplerer:

”De svømmere, som fik diagnosen, og som efterfølgende kom i behandling for deres astma, klarede sig bedre end før.”

Ekstremt god form

Når det som topidrætsudøver kan lade sig gøre at have uopdaget astma, er det blandt andet, fordi sportsudøvere er i så ekstremt god form. Det gør det svært at diagnosticere. Vibeke Backer forklarer:

”Pibende vejrtrækning, åndenød, trykken for brystet. Sådan viser sportsfolkenes astma sig også. Men det er svært at vide, om de her symptomer kommer fra selve sporten, eller om det er på grund af astma. Alle får åndenød og hoster, når de løber. Forskellen på eliteidrætsudøvere og alle andre er, at ofte vil eliteidrætsudøverne kun vise symptomer ved fysisk anstrengelse. Alle andre har ofte konstante symptomer. Også hvis de bare sidder stille i en stol. Elitesportsudøverne har derimod så god lungefunktion, at de ikke kan mærke, når de sidder i en stol og taber luften,” siger Vibeke Backer og fortæller om eksemplet med en elitesportsudøver, som henvendte sig til klinikken, fordi han følte sig stakåndet:

”Han viste sig at have en lungefunktion på 110 procent af forventet. Da han fik astmamedicin, steg han op til 145 procent af forventet. Så selv en dag, hvor han kommer og er dårlig, har han mere end forventet.”

Sådanne tal er typiske for de sportsudøvere, som dyrker udholdenhedssport på højt niveau. I snit ligger deres lungefunktion på 20 pct. højere end forventet. Et tal, som de ikke lander på, blot fordi de er i god form, men fordi de er født med den gode lungefunktion. Simpelthen.

Når lægerne på Lungemedicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital påbegynder en medicinsk behandling, sikres sportsudøveren, at hun ikke længere falder i lungefunktion, når hun udøver sin sport.

”Vi kan give dem deres normale lungefunktion,” siger Vibeke Backer.

Præcis sådan gik det, da OL -svømmeren Lotte Friis for fem år siden fik konstateret sportsastma. Hun lå allerede i toppen af sporten, svømmede blandt andet til EM-konkurrencer, men da hun blev medicineret, blev hendes præstationer markant forbedret. Så nu står den på forebyggende medicin, inhalationsmedicin, umiddelbart før hun skal træne eller konkurrere, og medicin, som kombinerer begge dele.

”Jeg tager dem kun, når jeg dyrker sporten. Hvis jeg bare er derhjemme, har jeg ikke brug for det,” siger Lotte Friis, der regner med, at hvis hun på et eller andet tidspunkt stopper med sporten, så behøver hun heller ikke tage medicinen længere.

”Jeg føler selv, at astmaen er forbundet med min sport,” siger hun.

Forbigående symptomer

Hvis man kan få astma af at dyrke sport, så må man også kunne stoppe sin astma ved at holde op med at dyrke sin sport? Det er en logisk slutning. Men selv om enkelte undersøgelser tyder på, at sportsastmaen ikke giver længerevarende forandringer i bronkierne, som almindelig astma gør, og at sportsastma muligvis er af forbigående karakter, tøver Vibeke Backer og Lars Pedersen med at udtale sig om dette emne.

”Det ved vi simpelthen ikke nok om endnu,” siger Vibeke Backer. Men som opfølgning på Lars Pedersens ph.d. om astma hos unge elitesvømmere er en ny undersøgelse på vej. Her vil man se på, hvordan de unge svømmeres lunger udvikler sig, når de henholdsvis holder op med deres sport og fortsætter deres sport.

Hvad lægerne til gengæld gerne vil udtale sig om, er de andre længerevarende effekter af sport på højt niveau.

Mange gode ting i elitesport

”Gennem sin sport vinder sportsudøveren mange ting. Det at komme ud at rejse og fællesskabet med andre. Hvis udøveren ikke er helt god nok til at følge med på det meget høje niveau, så bevarer hun ofte tilknytningen til sporten gennem en lederfunktion. Der er rigtigt mange gode ting i elitesport. Blandt andet lærer man også at komme til tiden og aflevere et produkt til tiden. Den træning kan man bruge i det videre liv,” siger Vibeke Backer.

”Men det er klart. Det er hårdt for kroppen at være elitesportsudøver. Og antallet af eliteidrætsudøvere på astmamedicin vil stige over de næste par år. Jeg tror, vi har en stor betydning inden for dette område. Netop i udholdenhedssport, hvor det betyder noget, at du kan trække luft frem og tilbage. Og vi bliver mere og mere opmærksomme på problemet.”