Efterårsbørn har øget risiko for astma |
Børn født i svampesæsonen har tre gange så stor risiko for at udvikle astmasymptomer som børn født i sommerhalv-året, viser ny undersøgelse.![]() Mere om...Af Lone Dybdal, Fokusmagasinet, nr. 2, 2009 Børn født i svampesæsonen i efterårs- og vintermånederne har forøget risiko for at udvikle astmasymptomer. Det viser en undersøgelse, som en gruppe forskere ved det californiske universitet Berkeley har gennemført. Forskerne undersøgte 514 børn og konstaterede, at spædbørn, der levede deres første tre måneder i højsæsonen for svampesporer og pollen, har tre gange så stor risiko for at udvikle tidlige tegn på astmasymptomer som børn født på andre tidspunkter af året. Forskerne konstaterede, at høje koncentrationer i luften af de to grupper svampesporer, basidiosporer og ascosporer, havde en tydelig sammenhæng med hvæsende vejrtrækning hos børn i toårsalderen, som kan være et tidligt tegn på astmasymptomer. De to typer svampesporer, der også er almindelige i Danmark, er især fremherskende i perioder med regn eller høj luftfugtighed, og de tilføres luften fra svampe og planter i efterårs- og vintermånederne. Undersøgelsens resultater blev for nylig offentliggjort i det medicinske tidsskrift Thorax og beskrevet i US Berkeley News.
Den kan bidrage til en forklaring på, hvorfor børn, der fødes i efterårs- og vintermånederne, hvor der er masser af svampesporer i luften, synes at have højere risiko for at udvikle astma end børn født i sommerhalvåret. Også en høj pollenkoncentration fra især fyr, cypres og elletræer viste en forøget risiko for tidlige astmasymptomer. Forkølelse og influenzavirusDe 514 børn blev født i 1999 og 2000 i Salinas Valley, et område i Californien med milde, regnfulde vintre og tørre somre, hvor svampesporeniveauet hvert år begynder at stige i november og december, og pollentallet topper i forårsmånederne marts-april. Efter at have korrigeret for andre faktorer, f.eks. arvelig disponering, luftforurening, skadedyr, røg og svampesporer i hjemmet, fandt forskerne en tydelig sammenhæng mellem hvæsende vejrtrækning i toårsalderen og fødselstidspunktet i efterårs- og vintermånederne. Forskerne understreger, at den endelige astmadiagnose ikke kan stilles, før børnene når skolealderen. Helt op til 40 pct. af børn med tidlige astmasymptomer risikerer at få børneastma, især hvis de har andre allergiske symptomer. Forskerne følger fortsat børnene de i 1-2 år og vil bl.a. teste deres lungefunktion. Læs også...”Vi kan ikke sige med sikkerhed, hvorfor nogle børn udvikler astma, eller foreslå forebyggende foranstaltninger for at hjælpe spædbørn, der fødes i efterårs- og vintermånederne,” siger dr. Ira Tager, professor i epidemiologi, fra UC Berkley, der står bag undersøgelsen. ”Vi ved allerede, at familiens baggrund udgør en væsentlig risikofaktor for udvikling af astma, men den rolle, som miljømæssige faktorer spiller, er stadig ikke klarlagt. Denne undersøgelse giver værdifulde fingerpeg om, at det er værd at undersøge de luftbårne allergener nærmere,” siger hun og tilføjer, at man i fremtiden gør klogt i også at inddrage andre faktorer såsom det omgivende samfunds miljøgifte og luftvejsinfektioner. Tags: |
Har du 
